Udvalgte digte af F. P. Jac

F. P. Jac (eller Flemming Palle Jacobsen ved dåben) er måske mest kendt som den danske digter, der tidligt i sin karriere (i starten af 80’erne) proklamerede, at han ville ”drikke sig ihjel inden han blev 30”. Dette mål nåede han heldigvis ikke! Alligevel gik han bort i den relativt unge alder af 53 år – dette skete i 2008. Siden bortgangen har litterat, og ven af forfatteren, Asger Schnack arbejdet på at udgive et ”Bibliotek Jac” bestående af 6 selvstændige bind, hvoraf de her anmeldte Udvalgte Digte udgør det 6., og dermed sidste, bind.

De Udvalgte Digte består af tekster helt tilbage fra forfatterens litterære debut med digtsamlingen Spontane Kalender-blade (1976) til posthumt udgivne digte fra 2009. Imellem disse yderpoler besøges de fleste af Jacs digtsamlinger, og tre optrykkes endog i deres helhed (Munden brænder på huden (1978), Jeg er fandme til (1979) og Tretten dage af sne (1981)). Det er således et ganske betragteligt tekstkorpus denne udgivelse er et udvalg af. Dette afstedkommer selvsagt også en enorm diversitet i genrer, stilarter og kvalitet.

Kvaliteten i den afdøde Jacs sprog er generelt meget højt, og man kan let se, hvorfor han i 2008 fik det Det Danske Akademis Store Pris, for hans originale brug af det danske sprog. Den høje kvalitet genspejles i digtene, alligevel mener denne anmelder, at der i udvalget findes en klar udvikling mod det bedre, efterhånden som digteren modnedes op gennem årene. De tidlige digte er stærkt inspireret af datidens knækprosa, og denne del af digtene bliver hurtigt trivielle at læse. Op gennem 80’erne fornægter slægtsskabet med denne tids metafysiske lyrik sig ikke, (Jac var også personlige venner med Michael Strunge), og det er hér, jeg personligt synes, udvalget begynder at tage fart. Bedst synes jeg faktisk Jac er i den ”modne” digtning op gennem 90’erne og 00’erne. Her blomster digteren i en lyrisk svanesang, og det ene digt sluger det næste og fører læseren længere og længere ind i værket. For at sige det på jævnt dansk så er der en klar og positiv udvikling fra de unge år og til de modne. Derfor forholder det sig med Jac komplet modsat af hos digtervennen Strunge, der som bekendt toppede hurtigt for så at ”brænde ud” (Strunges egne ord). Dette er altså en bog, der langsomt bygger op mod klimaks, for til slut at efterlade læseren med en potent følelse af sprogligt og lyrisk overskud.

Jeg giver udgivelsen 4 stjerner. 3 for den første den og 5 for den sidste, hvilket giver gennemsnittet på 4.

Lån bogen på biblioteket