Udspil Samtaler med Torben Ulrich af Lars Movin

Tennisspilleren Torben Ulrich huskes nok af de fleste for finalen ved DM 1966, hvor han forlod banen, fordi han skulle ned i omklædningsrummet og se fodboldlandsholdet spille på tv. Han er buddhist, freelancejournalist, tennisspiller, jazzmusiker og far til trommeslageren Lars Ulrich.

Bogen er et resultat af 70 timers samtaler mellem Torben Ulrich og Lars Movin. Sidstnævnte fortjener stor ros. Movin præsterer at stille spørgsmål der leder til interessante samtaler, med en mand, det ikke er muligt at få et konkret svar ud af. For nok svarer Ulrich åbenhjertigt og med mange ord, men hans svar er, – absolut ikke undvigende, men nærmest fra-vigende. Han springer ofte til en anekdote han har oplevet, for så at relatere den til noget, der måske kun indirekte er et svar. Buddhisten analyserer sig nærmest frem til et svar, samtidig med at han holder flere muligheder åbne. Det ses når Movin forsøger sig med et konkret ‘vil det sige at…’ som ofte blot munder ud i et ‘ja, hvis du synes…’. Det er et karakteristisk træk for Ulrich som giver samtalerne stor underfundighed. Han er ligeså spøjs en person som udseendet antyder.

Movin og Ulrich diskuterer Ulrichs holdninger til fysisk og mental træning, musik, tennis og idræt generelt. Ulrichs holdninger kan summeres op som værende ugennemskuelige. Men Movin får alligevel kradset godt i overfladen.
Opvæksten i en delvis jødisk familie under besættelsen belyses, samt selvfølgelig tenniskarrieren, og livet med alverdens jazzmusikere. Der bliver nævnt lige lovligt mange navne i flæng, når den aldrende Ulrich ser tilbage, det forstyrrer lidt, men Movin har sat autenciteten højt og ikke redigeret gentagelser væk.

Til slut får vi en temmelig abstrakt indføring i Ulrichs forskellige buddhistiske praksisser. Den del er svær at håndtere (selv for Movin), men der forstår man måske endnu bedre hvor den urubricerbare Ulrichs altid åbne svar kommer fra.

Lån bogen på bibliotek.dk