0 kommentarer

Uden titel af Kgebetli Moele

af d. 1. oktober 2016
Info
 
Sideantal

180

Udgivet

2016

ISBN

9788771511949

Originaltitel

Untitled - oversætter: Signe Lyng

Udgave

1. udgave

 

Kgebetli Moele er en sydafrikansk forfatter født i Polokwane, Sydafrika, og nok bedst kendt for sine romaner “Værelse 207” (2014) året efter fulgt af “Om de dødes bog”, og nu er så hans tredje bog på dansk, “Uden titel”, kommet.

I bogen følger vi den 17 årige Mokgethi, der lever i en Sydafrikansk township. Hun har mistet sin mor og moderens familie anerkender ikke faderen, så hun og hendes lillebror Khutso vokser op som kastebold mellem tante og mormor. Selv er de heller ikke elskede, men bliver sat i skyggen af tantens egne børn, så det er en alt andet end let opvækst.

Mokgethis største ønske er at komme til Oxford og studerere, og hun forsøger ihærdigt at holde sig ude af dårligt selskab. Men det er svært i et samfund, der betragter unge piger som sexobjekter, og hvor selv skoleledere tager for sig af retterne, her er ikke plads til en ung piges drømme, her er det miljøet der styrer.

Det er første bog jeg har læst af Kgebetli Moele, men det bliver ikke den sidste. Det er en meget velskrevet bog, som giver et godt indblik i en verden, der ligger langt fra den, vi færdes i her hjemme. En verden fyldt med fattigdom, kvindeforagt og rå vold. Det er en barsk bog, men trods det er sproget let. Jeg havde meget svært ved at lægge den fra mig og nu efter endt læsning, tænker jeg stadig på Mokgethi og hendes kamp for at blive en mønsterbryder. Helt klart en bog jeg kan anbefale.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter