Ude bedst af Sara Kadefors

Sylvia er blevet hjemløs, men har stadig sin bil og sine vaner som pæn forstadsfrue. Dette liv mistede hun, da hun gjorde noget frygteligt. Hun sover på Ikeas parkeringsplads og frisker facaden op på forretningens toiletter, drikker gratis kaffe og spiser efterladte rester. Hun sover også i de udstillede senge, og bliver til sidst smidt ud. En tid tilbringer hun dagene på et bibliotek og lærer bibliotekaren at kende. Senere stjæler hun i forretninger og bor hos en pusher, hvor hun oplever en vis forståelse af andre måder at leve på. Hendes fordomme og manglende selverkendelse er ind imellem absurd og grotesk. Hele tiden optræder hun som en slags udenforstående tilskuer til andres liv, nysgerrig og udspørgende, så det bliver ret irriterende. Da hun ikke kan bo hos pusheren mere, flytter hun ind i sit gamle hjem hos eksmanden og dennes nye veninde. Teenagedatteren er sjældent hjemme, hun tager stærkt afstand til hende, hun er jo opdraget til at lægge vægt på status og morens forfærdelige handling gik især ud over hende.

Det er lidt for langtrukkent efter min mening, for jeg tror ikke helt på hovedpersonen, hun opfører sig for meget, som om hun deltager i et sociologisk eksperiment. Men den sociale deroute er også morsomt og tankevækkende beskrevet.
 
Lån bogen på Bibliotek.dk