0 kommentarer

Tyrkisk gambit af Boris Akunin

af d. 1. september 2009
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

220

Udgivet

2005

ISBN

87-00-75018-2

Originaltitel

Turetskij gambit

 

Skjulte tyrkiske benspænd.

Nr. 2 i serien på 12 om den russiske opdager Erast Petrovitj Fandorin foregår primært i Bulgarien under krigen 1878-79 mellem zarens Rusland og Det Osmanniske Rige. Den store russiske hær er holdt op af den tyrkiske, og en medvirkende årsag til det, er en tyrkisk spion blandt russerne.

Fandorin befinder sig sammen med hæren og omgås særligt medlemmerne af det tilknyttede journalistiske korps fra diverse europæiske lande, som omfatter en række farverige herrer. Han får den unge, moderne kvinde Varvara Suvorova på slæb, hvilket introducerer et lille sidetema omkring modernitet og kønsroller i det Rusland i opbrud, som er seriens helt overordnede baggrund.

Meget af det mandehørmende miljø ses gennem hendes øjne, men det romantiske aspekt fylder (heldigvis) ikke så meget; snarere er historien en klassisk ‘hvem-gjorde-det’-historie. Spionen skal klart findes blandt d’herrer journalister, og mens de militære operationer udfolder sig til russernes ulykke samler Fandorin små stykker indicier sammen. Vi indvies dog først i dem til slut, hvor spionen forsøger at trumfe et stort kup igennem.

Den farverige stil fra seriens første del, ”Vinterdronningen”, fastholdes, men da fortællingen næsten hele bogen igennem bruger det autentiske russiske felttog som bagtæppe, er den noget mere historisk præget. Fortællingen taber dermed noget af den lette og næsten sprudlende karaktér som prægede ‘Vinterdronningen’ – men underholdende er den dog alligevel.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter