True Grit af Bear Grylls

Overlevelseseksperten Bear Grylls fortæller her om virkelighedens overlevere, de folk han selv er inspireret af.

Selvom det er ikke stor skrivekunst, er det stadig meget spændende og sine steder hårrejsende uhyggeligt. På fortællesiden halter det. Grylls er soldat, ikke journalist, og soldaten falder i den alvidende fortællers rolle, kommer med irrelevante kommentarer på det der er sket, eller det der kommer. Det irriterer og er unødvendigt. Indholdet kan fortællestilen dog ikke ødelægge, historierne er så grumme at man enkelte steder må tvinge læsningen videre. Eksemplificeret i rugbyholdet der styrter ned i Andesbjergene og må ty til kannibalisme for at overleve, og cykelrytteren Aron Ralston, der styrter i en kløft, får klemt armen mellem to klippestykker, og må amputere sin underarm med en halvsløv lommekniv.

Den sidste historier introduceres via et foto, hvor Ralston ses forlade et hospital, men højre arm i en slynge. Det er tydeligt at hånden mangler, hvorved læseren aner hvad der kommer. Ingen af horrorgenrens mestre har skrevet noget så modbydeligt som Ralstons historie. Mere ubegribeligt er det at han overlever, dehydreret, udmagret og med en blødende armstump mit i ødemarken.

Grylls har beskæftiget sig en del med bjergbestigning, og på tv vist hvordan man overlever i verdens mest ugæstfri områder. Derfor er det naturligt at mere en halvdelen af den snes historier han præsenterer enten drejer sig om bjergbestigere, eller ekspeditioner til de to poler. Bogens sidste halvdel er svagest, for der har man hørt om lignende overlevere tidligere i bogen.

Uagtet at de fleste læsere næppe vil føle inspiration til at drage ud i ødemarken, sådan som Grylls har gjort det efter at han har hørt om denne flok bemærkelsesværdige kæmpere, er man solidt grebet af deres kampe for at bevare livet. Det er utrolige fortællinger, spændende, brutale og ret ubehagelige.

Lån bogen på bibliotek.dk