Tre Fortællinger af Gustave Flaubert

Det er ikke lige til at finde hoved og hale i disse tre meget forskellige og mærkværdige historier. Den røde tråd gennem alle tre historier er behandlingen af kristendommen. Gustave Flaubert giver en meget objektiv beskrivelse af tre hændelser fra hver deres tidsepoke. Den første fortælling, ”Et enfoldigt hjerte”, handler om en kvinden Feliticé der gennem hele sit liv lever et underdanigt og pligtopfyldende tilværelse. Hun har en umiddelbar fortolkning af kristendommen, og tager sig ikke af teologiske problemstillinger, men accepterer kristendommens paradoks. Hun lever som en underbetalt, men fremragende, husholderske, og ønsker at tjene fruen i huset så godt som overhoved muligt. Hun bliver som en mor for børnene i huset, og forlanger ingenting igen. Til sidst dør hun forladt af stort set alle, men læggende et gennemgående næstekærligt liv bag sig. Hun fremstår virkelig som et enfoldigt menneske. Den næste fortælling, ”Legenden om Sankt Julian den gæstmilde”, er en noget mere fantastisk og eventyrlig fortælling om en til tider ond mand, som ved en fejl kommer til at dræbe sine forældre. Han fortryder bitterligt, men må flygte. Han prøver at finde lykken, men ender som omvandrende tiggermunk. Til sidst hentes han hjem af Jesus Kristus til himlen. Den sidste fortælling er en gendigtning af Johannes døbers halshugning fra Matt.14,1-12.
Det er ikke lige til at finde et dybere budskab med teksterne. Den er mærkværdig og spændende. Om det er en kritik af den kristne tro, og de meget forskellige måder at praktisere den på er ikke til at sige. Det er en bog der kredser om kristendommen og dens facetter på godt og ondt. Selv synes jeg at ”Et enfoldigt hjerte” er den bedste og mest fængende.

Lån bogen på bibliotek.dk