234
2007
978-87-7739-941-1
En ung mand falder død om på det lokale værtshus. Der er stoffer i omløb i byen, og Carla, som er freelancejournalist på “Ugeavisen”, bliver bedt om at dække sagen om dødsfaldet og eventuelt finde frem til, hvor stofferne kommer fra.
Foruden jobbet som afløser på “Ugeavisen” skriver Carla også for avisen “Erhverv på tværs” og hun får opgaven at lave et virksomhedsportræt af egnens matador som ejer en stor vognmandsforretning. Firmaet står overfor et generationsskifte og Carla interviewer den nærmeste familie, men hun fornemmer noget lusk og hemmelighedskræmmeri hos nogle af personerne, og da der sker et dødsfald i familien fyger det rundt med mistanker, for hvem af dem vil slå ihjel for at opnå det de vil?
Carla er ikke den toptjekkede journalist type, og hendes fortid er temmelig broget. Hun bor sammen med en bandende gammel dame og en prostitueret kvinde, så glamour er der ikke meget af.
Der er to mænd i Carlas liv, nemlig sønnen Jesper fra vognmandsfirmaet, som hun lærer at kender under sine besøg i huset, og derudover ser hun en del til byens nye landsbetjent Lars Emil.
Jeg synes bogen var udmærket, den er spændende om end den ikke er i samme klasse som fx Läckberg og Marklund. Dertil er handlingen alt for simpel. Krimihistorien får dog en ekstra dimension ved at Carla dater husets søn som pludselig er under mistanke i en mordsag. Alt i alt vil jeg sige at jeg var underholdt, men ikke imponeret.