To ting man aldrig kan vide af Dorthe De Neergaard

Uhyrlige overgreb mod børn og unge er det overordnede tema i Dorthe de Neergaards novellesamling ”To ting man aldrig kan vide”. Det er barsk debatlitteratur for børn, der egentlig vil egne sig bedst til undervisningen i folkeskolen.

Forældresvigt, død, mobning og incest er nogle af emnerne i de i alt syv noveller. Man får bogstavelig talt ondt i maven af at læse om hvilke konsekvenser, som det fører med sig. Novellerne opleves som ekstra barske, fordi vi ser på begivenhederne gennem børnenes øjne, og fordi børnene udelukkende skildres som ofre for uhyrlighederne. Der er ingen filter, ingen humor, ingen eventyrlige elementer at gemme sig bag ved.

Novellerne rummer derimod let genkendelige rammer fra børns hverdag. Der er bl.a. middagsbordet, børneværelset, skolegården og toiletterne, mormors lejlighed. Der er far og mor og søskende og legekammerater og bedsteforældre. Metaforerne er velvalgte og gennemskuelige og sproget ekstremt sanseligt. Det er dygtigt gjort, men der er noget manipulerende og fortænkt over novellerne, jeg ikke kan lide.

I en af samlingens mest barske historier ”Død over lamaen” møder vi mobning af særlig grov karakter. Mobningen består i, at ofret nede på skolens toiletter skal sluge spytklatter fra mobberen. Historien ender tragisk med selvmord, men forfatteren formår at vende historien rundt, så man som læser bagefter tænker på, hvem der var det egentlige offer. Denne tvist har et klart pædagogisk sigte, der går ud på at vise, at mobberen og mobbeofret har en mulig parallel smerte. Men køber man den som offer? Det er jeg ikke så sikker på.

Neergaards fortællinger egner sig godt som oplæg til debat i klassens time. Helst enkeltvis, tilsammen er de lidt for meget.

Lån bogen på bibliotek.dk