0 kommentarer

Tintin på Månen Det samlede eventyr af Hergé

af d. 1. oktober 2024
Info
 
Forfatter
Forlag
Omslag
Sideantal

128

Udgivet

2024

ISBN

9788770857628

Originaltitel

Objectif Lune & On a marché sur la Lune
Oversætter: Niels Søndergaard

Udgave

1 udgave 2 oplag

 

Så kom posten, og med var den nye genoptrykning af “Tintin på månen – det samlede i eventyr”, så jeg fik hurtigt lavet en kop te og så sat mig godt til rette i min yndlingsstol, klar til at læse om min barndoms helt Tintin. Jeg må konstatere at selv om der er gået mange år siden jeg i slutningen af 60’erne sad på mit værelse og læste Tintin, så er glæden stadig lige stor, ja faktisk bedre. Det er rart at hele fortællingen nu er samlet, og ikke som i min barndom i to bind “månen tur retur del et” og “månen tur retur del to”. På en eller anden måde bliver læse oplevelsen bare lidt bedre af at det er samlet i et bind, kvaliteten er mere lækker i den indbundne udgave, i stedet for to lasede hæfter. Jeg kunne godt have tænkt mig at det var forsiden fra ”månen tur retur del to” der var anvendt, lige som jeg tænker det havde været nærliggende med noget ekstra materiale, nu det er et jubilæumsalbum. Men det ændre ikke på at de 128 sider i farvetryk fremstår lækkert, og der skal heller ikke herske tvivl om at det har været en fornøjelse at genlæse de to album.
De to album udkom i 1953 og 1954 som nummer sekstende og sytten i rækken af tegneserien om Tintins oplevelser. Det er lidt tankevækkende at Hergé før opsendelsen af Sputnik-satellitten i 1957 og femten år før Apollo 11-missionen beskriver det vi alle sad klistret til skærmen for at følge i 1969, selvfølgelig krydret med lidt forbrydelser, men alligevel meget tæt på virkeligheden. Det var også for at fejre halvtredsåret for menneskets første skridt på månen den 20. juli 1969, at dette album udkom førstegang i 2019.
Handlingen er ret enkel, Professor Tournesol er taget til et atomforskningscenter i Sbrodj i Syldavien. Her arbejder han på et raket, som skal bringe ham og hans to venner Tintin og kaptajn Haddock en tur på månen. Alt er tilrettelagt og klat til at blive testet af, men fremmede magter forsøger at infiltrer projektet så det bliver en tur med udfordringer.
Georges Prosper Remi (1907-1983), kendt som Hergé var en belgisk tegneserieforfatter og -tegner, bedst kendt for Tintin-serien på i alt 24 album, som han tegnede fra 1929 til sin død i 1983. Han betegnes som den førende inden for tegnestilen “den rene linje” og påvirkede den europæiske tegneseriekultur som få andre
Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt af Cobolt, hvilket dog ikke har påvirket min bedømmelse af bogen.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter