Timbuktu af Paul Auster

Timbuktu er som bekendt en by i det vestafrikanske land Mali, og det er også et bynavn, som ofte anvendes som en metafor på fjerne, eksotiske lande.

”Timbuktu” er også titlen på den amerikanske forfatter Paul Austers tolvte roman, der blev udgivet i 1999.

Romanen foregår i 1990´ernes USA og har hunden Mr. Bones som fortæller; et intelligent dyr, der kan tænke og forstå alting, men dog ikke har lært at tale eller skrive på menneskesprog.

Willy G. Christmas er en digter fra Brooklyn, der ejer Mr. Bones, og det umage makkerpar er draget ud på en lang vandretur til Baltimore i staten Maryland for at opsøge Bea Swanson, der var Willy´s gymnasielærer for et kvart århundrede siden. Problemet er dog blot, at Willy ikke ved om Bea Swanson stadig er i live, men det er ham magtpåliggende at finde hende, fordi Willy er døende og gerne vil bede hende om, at passe Mr. Bones den dag Willy har stillet træskoene. Willy G. Christmas gør sig mange tanker om, hvorvidt hans gamle lærer stadig er i live – for hvis hun for længst er død, kan han vel lige så godt selv lægge sig til at dø og forsvinde ind i en anden verden, som han selv har navngivet TIMBUKTU. Dette er for Willy et lykkeligt sted, hvor der altid er nok at spise, og hvor man i al evighed får lov til at bruge tiden på de væsener, der står en nær.

”Timbuktu” følger Willy G. Christmas og Mr. Bones på vandringen mod Baltimore og fortæller om det nære forhold mellem menneske og dyr. Man kan sige, at bogen er en slags kærlighedshistorie og et eventyr, der trækker spor helt tilbage til ”Don Quixote”, hvor læseren følger den spanske ridder og hans tro (men ikke så kløgtige) følgesvend Sancho Panza.

Mr. Bones fortæller sin egen og Willy G. Christmas´ historie, herunder hvad der sker, den dag hans ejer virkelig ender med at forlade denne verden – og hvordan denne intelligente hund taler med sin gamle ejer i sine drømme.

”Timbuktu” er ikke Paul Austers bedste roman, men det er alligevel en fortælling, der indeholder store litterære kvaliteter; det er en uforglemmelig bog, der fortæller klogt om mennesket og som indirekte stiller spørgsmålet: Skal man til enhver tid lade andre mennesker leve deres eget liv – eller kan der være tilfælde, hvor man bør gribe ind og fratage mennesket muligheden for at leve som en original – også selvom menneskets adfærd som original i nogle tilfælde går ud over andre? Dybest set er det en eviggyldig diskussion om menneskets frie valg versus indgriben i den personlige frihed.

”Timbuktu” gjorde indtryk på mig.

Bogen er et charmerende bekendtskab og en fortælling om menneskelighed, sammenhold og den frihed i tilværelsen, som de fleste mennesker både ønsker sig og tager for givet.

”Timbuktu” er en velskrevet roman fyldt med energi – og det er også en bog, der aldrig nogensinde blev kedelig at læse. Det er kort sagt en læseværdig bog, som jeg meget gerne vil anbefale til jer andre – også selvom det slet ikke er forfatterens bedste roman.

Lån bogen på bibliotek.dk