124
2009
978-87-92366-00-9
Tidevandet
1.udgave
Janus og hans venner Max, Richard og Sille er taget i sommerhus ved havet. Her hygger de sig og nyder livet, men om aftenen er der en forfærdelig larm udenfor, og da de står op næste dag, er hoveddøren overridset, og jorden omkring huset er fyldt med fodspor. Først tror Janus og vennerne bare, at nogen har holdt fest på terrassen, men så møder de drengen Chris, som fortæller dem, at noget forfærdeligt kommer op af havet om natten.
“Tidevandet” har grundlæggende en udmærket historie, som godt nok er set før, men som stadig er underholdende og kan udfoldes med held. Jeg synes dog, der mangler lidt substans for, at jeg var blevet rigtig grebet af den, men det er jo også er en “letlæst billedroman for det lidt yngre publikum” som forlaget beskriver den, og det skal man selvfølgelig huske på. Set i det lys er Nick Clausens debut en ganske underholdende letlæst klassisk gyser.
Illustrationerne er tegnet af Christian Guldager, og han har gjort et godt job. Især de sidste sider hvor “havfolket” kommer frem er rigtig fede.