236
1984
87-00-61943-4
Der Weg zurück
En hel generation af de krigsførende landes unge blev tabt i skyttegravene i 1. verdenskrig, og for dem, der overlevede helvedet, var vejen tilbage til det almindelige civile liv brolagt med utallige forhindringer. Det er den historie, som Remarque har ønsket at fortælle i “Tiden der fulgte”, der kan ses som en umiddelbar fortsættelse til succesen “Intet nyt fra Vestfronten”.
Hovedpersonen er ganske vist skiftet ud, men det som han og hans hjemvendte soldaterkammerater oplever i et Tyskland, der ikke vil kendes ved sine tabende soldater, er en historie, som uden tvivl vil passe på de fleste overlevende. De oplevede at blive sendt i krig med opbakning fra en samlet nation, men nu hvor krigen er tabt, har ingen interesse i dem længere.
De hjemvendte har svært ved at vende tilbage til et normalt liv, da de dels ikke kan dele oplevelserne i skyttegravene med nogen, dels har svært ved at se meningen med det hele, nu hvor det lader til, at de kæmpede forgæves for en falsk sag. Hovedpersonen Ernst gør sin uddannelse som lærer færdig, men har vanskeligt ved at samle sin splittede personlighed om gerningen som lærer for små børn i en lille by.
Der er en grundlæggende pessimisme i bogen, men Remarque formår at bevare den litterære stemning fra “Intet nyt fra Vestfronten” og forfalder ikke til sentimentalitet, som han senere i forfatterskabet har en tendens til. Bogen er dog ikke helt uden humor, og bl.a. en scene, hvor Ernst og et par andre nyuddannede lærere drikker en flok bønder under bordet på skyttegravsmanér (store glas, stærk spiritus), er kostelig beskrevet.