Thirrin fra Ismarken Af Stuart Hill

Lige siden fantasygenren begyndte at blive revet væk på bibliotekerne og hos boghandlerne, er der udkommet mange bøger der prøver at etablere sig på markedet. En af disse er “Thirrin fra Ismarken”, som er en serie af flere bøger hvor der foreløbigt er udkommet 1. bind og 2. bind, der dog ikke kan læses hver for sig.

Ismarken er et rige mod nord som er blevet regeret af kong Rødroft de sidste 20 år. Omgivet af fjender har landet levet af at forsvare sig, men de sidste mange år har der været fred i riget. Thirrin er kongens datter. Et resultat af foreningen mellem ham og en kvinde fra den amazonelignende stamme Hypolitanerne, som var Ismarkens tilgifte dronning førhen, men nu er død. Thirrin er vokset op med krigerblod strømmende i årene og er ikke decideret interesseret i at modtage lærdom som sådan. Noget hendes far dog insisterer på.

Den selvstændige krigerprinsesse møder en dag under en ridetur i ismarken en varulv. Denne race blev fordrevet fra Ismarken for flere år siden, men de strejfer alligevel derned fra tid til anden. Under mødet med varulven bliver hun overvundet i kamp, men bliver skånet og denne begivenhed ændrer en masse ting, for indtil videre er varulve blevet betragtet som tarvelige dyr og ikke i besiddelse af menneskelige egenskaber. Dette møde er starten på en masse ændringer i Thirrins liv. Hun møder en heksemester, Oskan, og krigstrommerne begynder igen at rumle sydpå.

I bog to er Thirrin trængt af sine fjender. Imperiet har kort før vinterens første snestorme invaderet Ismarkens sydligste grænse og i et kæmpe slag faldt Kong Rødroft. I et forsøg på at skaffe meget behøvede forbundsfæller, vælger Thirrin at tage til Vampyrkongen og dronningens palads for at sikre deres samarbejde. Man bider nærmest negle af spænding, i takt med at Thirrin indser hvor tynd tråd krigssejren hænger i.

Historien er et herligt sammensurium af mytologier, fabler og eventyr og bogens tiltrækningskraft er forøget ved det faktum at Ismarken virker bekendt med sine vikingetraditioner. Jeg fandt den meget spændende at læse og vil anbefale den som et alternativ til Harry Potter bøgerne og Pullmans kompastrilogi. Den er meget letlæst og selvom den er beregnet til børnebiblioteket, kan ældre generationer med smag for fantasy også nyde den. Om ikke andet så for at gætte hvor de forskellige historier er inspireret af.

Lån bogen på biblioteket