0 kommentarer

The walking dead bind 3: Tryg bag tremmer af Robert Kirkman

af d. 26. april 2013
Info
 
Sideantal

140

Udgivet

2012

ISBN

978-87-92320-47-6

Originaltitel

The walking dead

 

‘Tryg bag tremmer’ varsler ilde allerede fra titelbladet. Mølædte zombier danner ramme om et øde og mennesketomt fængsel. I forgrunden ses en enlig overlevende, der ser et muligt helle i den store pigtrådsomkransede institution.
Det er en zombie opus, der er tro mod traditionen: det skal gå galt, og det går galt.

Rick og de andre overlevende forskanser sig i fængslet. Der møder de en lille håndfuld fanger. De er blevet tilbage efter at fængslet er blevet rømmet af både indsatte og personale. Der er mad, varme og vand og i første omgang også fred fra de levende døde.
Skænderier bryder ud i et væk, Ricks flok har ikke tiltro til de overlevende indsatte, og omvendt, og hver figur udtrykker tanker og følelser i lange talebobler, som læseren hurtigt lærer at skippe for at fokusere på det vigtige, nemlig de rædselsvækkende passager hvor alt bare går i lort. Og i zombieland nøjes lort ikke med at være zombielort, her er mennesket en større uhumskhed i live end som omvandrende og let forrådnet død. Således er der stor chokeffekt i et par af hovedpersonernes meget afskyelige handlinger. Læs og føl den snigende gru.

Handlingen kan ligge på et meget lille sted. Det drejer sig for de overlevende udelukkende kun om at overleve. Læseren er kun med på spøgen for de passager hvor spændingen udløses. Hvis det er personkarakteristik man er efter, er dette den forkerte serie. På det punkt kan tegneserien ikke måle sig med tv-udgaven, som til gengæld ikke er halvt så skræmmende som dette mesterlige, deprimerende, sorthvide oplæg.

De pappede og oppustede replikker til trods, ender ‘Tryg bag tremmer’ med at være det foreløbigt mest spændende og overraskende bind.

Lån tegneserien på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter