The soul of venice & other stories af Mike Mignola

Hellboy aflæggeren B.P.R.D. fortsætter her i andet bind, der indeholder fem kortere fortællinger, hvoraf den sidste er skrevet af Mignola selv. Det eneste Mignola har tegnet er selve omslaget, så man skal ikke forvente at indholdet grafisk svarer til forsiden, for det gør det absolut ikke.

The Soul of venice har nogen forbandet store sko at skulle fylde ud, for som den problematiske nr 2, vader den i hælene på en ret overbevisende debut, der næsten holdt et niveau der kunne klare en duel mod et godt Hellboy album. Hvilket den her ikke kan. Selv når man accepterer at titelhistorien næsten er Mike Mignola når han er bedst, og Michael Avon Oemings kunstneriske arbejde er en interessant videreudvikling af Mignolas klassiske gotiske og mørke uhygge, er der alligevel et skær af at motivationen for historien ikke er oprigtig. Man kan mærke at vi har med et såkaldt spin-off at gøre, og det er jo i sagens natur sandt. Det her er ikke Hellboy, det er historien om hvordan det går hans kolleger på bureauet efter hans exit. Men derfor kan det alligevel lykkes at skabe noget originalt, som seriens første bind indimellem tydeligt viste.

Dark Waters er helt anderledes, for her er vi i en lys og lækker forstad, så Mignolas normale brug af sort er fraværende. Det samme er den gotiske uhygge, og på tegnesiden er Guy Davises streg både en befrielse og en forbandelse. Når det skal være ondt og uhyggeligt, slår han ved siden af. Han er heller ikke god til at vise et dynamisk slagsmål, det er som figurerne er udbrændte sværvægtsboksere.

Night Train er historien om en nazist har levet i skjul siden krigen, efter at have afsporet et tog med amerikanske videnskabsmænd. Liz Sherman og homunculussen Roger finder både ham og de spøgelsestog der plager det nabolag han bor i. Men historien virker som et reklameindslag i en pause i fed boksekamp. Man venter bare på at det er ovre, så kampen kan fortsætte.

Og det gør den da Abe Sapien må ud til børnefamilier, hvor børnene er blevet bortført af de monstre der lever under deres senge. Adam Pollina bruger en tegnestil der ikke er set før i Hellboy, resultatet er at både historie og handling får en egen identitet og et skud af noget originalt.

Mike Mignola slutter af som manusforfatter på Another day at the office, en zombiehistorie der kun er et kort blip.

Overordnet formår Soul of Venice ikke at holde det niveau serien lagde ud med, men den er stadig underholdende, især titelhistorien.

Lån bogen på biblioteket