0 kommentarer

The Last Tudor af Philippa Gregory

af d. 11. april 2019
Info
 
Sideantal

519

Udgivet

2017

ISBN

978-1-4711-3307-7

Originaltitel

The Last Tudor

Udgave

1. udgave

 

Philippa Gregory har en fantastisk evne til at gøre historien levende og interessant. Hun blander på bedste vis historiske begivenheder og fri fantasi og får skabt en skøn roman!

I denne roman møder vi de tre Grey søstre, Henry VII’s oldebørn, et slægtskab der stiller dem højt i arvefølgen og derved tæt på tronen. Denne position kommer til at spille en kæmpe rolle i alle tre pigers liv, og ikke for det gode. Den ældste, Jane Grey, er en lærd ung kvinde med en stærk tro – Hendes beslutninger tages i samråd med Gud. Da den unge konge dør, sættes en lang række planer i gang uden Janes videne, og pludselig er Jane blevet kronet dronning.

De to yngre søstre Katherine og Mary, er ikke på samme måde som Jane drevet af tro. Katherine, den smukkeste af de tre søstre, ønsker sig brændende at blive elsket. Mary, der er dværg, prøver at bevise at hun er lige så meget værd som alle andre, og at man sagtens kan leve et fuldendt liv selvom man ikke er så høj. Begge fanges ind i hoffets intriger – Hvor et forkert valg kan være fatalt.

Jeg er fan af Philippa Gregory’s historiske romaner, og læser alle dem jeg kan få fat i. Hun formår altid at skrive en god historie, og denne er ingen udtagelse. Hele vejen igennem føler man med de tre unge kvinder, håber på fremgang, og frygter det værste. Så alle med hang til gode historiske romaner, stærke kvindelige hovedpersoner, kærlighed og intriger kan godt give sig kast med denne!

 

Lån bogen på biblioteket

 

Bedømmelse
Karakter