The 33 af Jonathan Franklin

Hele verdens øjne fulgte i efteråret 2010 dramaet med befrielsen af de 33 minearbejdere fra Chile.

I 69 dage var 33 minearbejdere spærret inde i San José minen – en umenneskelig udfordring, der har sat sine spor – ikke kun hos den enkelte minearbejder, men også hos hans familie, hans venner og alle redningsarbejderne.

San Jose minen var den mine i Chile, der udbetalte den højeste løn til sine arbejdere – ikke uden grund, for minen var farlig og kendt for mange uheld, mange med dødelig udgang. Da redningsaktionen skulle planlægges, viste det sig yderligere, at minekonsordiet ikke havde opdaterede tegninger over minen.

Den nyvalgte præsident Pinera tog en chance og iværksatte en stor og heltemodig redningsaktion. Han bad om hjælp fra det internationale samfund, og snart stod ekspertise fra hele verden klar til at redde 33 mand, der var fanget i et bjerg 700 meter under jordoverfladen.

Et kapløb med tiden begyndte, og familie og venner til minearbejderne slog sig ned omkring minen og stedet blev døbt Camp Hope.

Hvis jeg ikke havde vidst at historien fik en lykkelig afslutning (jeg sad selv og så de direkte TV-billeder af 33 minearbejdere, der blev halet op af dybet) er jer ikke sikker på, jeg havde haft lyst til at læse bogen.

Dybt dernede i minen blev hele livets fundament for de 33 mand udfordret: hvordan skulle man fordele den lidt mad der var, hvem skulle være leder, skulle alle hjælpe lige meget til, hvordan forholdt man sig til kolleger, der brød psykisk sammen – og hvad, hvis redningen ikke kom – kunne man så spise de døde?

En grum skæbne at blive begravet levende, en grum skæbne ikke at vide om man kommer levende op – og også en grum skæbne at skulle gennemleve en redningsaktion så vigtig og en eksponering så stor fra en umættelig medieverden.

En spændende bog, der er godt skrevet. Bogen ender med redningsaktionen – men ingen tvivl om, at hver eneste minearbejder, som bare er et ganske almindeligt menneske, har haft sine udfordringer med at finde tilbage til livet igen.