Sven Tveskæg – Danernes sidste viking af Preben Mørkbak
565
2009
978-87-11-43470-3
År 981, England: Alt ånder fred og idyl da tre skibe lægger til kyst. Vikinger springer i land og lemlæster, voldtager og dræber de bønder og munke der bebor de omkringliggende bygder. Vikingerne er danske under ledelse af Prins Sven Tveskæg. Han er kommet efter guld, smykker og slaver, og viser ingen nåde.
De første 50 sider er således meget hård kost, præget af gru og blod som de er.
Efter Mørkbaks fantastiske fortælling om Erik den Røde, har han kastet sig ud i endnu et stort projekt om en anden af vikingetidens store personligheder. Sven Tveskæg. Bogen følger Sven fra hans spæde barndom indtil han som voksen tager magten i Danmark. Hvert kapitel svarer til et år i Svens liv. En fin måde at inddele handlingen på, der samtidig forbedrer læserens fornemmelse for hvor handlingen udspiller sig rent historisk. I et efterskrift skriver forfatteren, at han håber bogen måske kan ‘medvirke til en ny forståelse af Danmarks historie’. Et stort mål, som det på fremragende vis lykkes Mørkbak at nå.
En sammenligning med Mørkbaks episke fortælling om Erik den Røde må være på sin plads. De to bøgers skrivestil ligger tæt op ad hinanden, begge tydeligt inspireret af de islandske sagaer. Hovedpersonerne ligner hinanden en del, dog er Sven ikke helt så hidsig som den rødhårede Erik. I fortællingen om Sven Tveskæg indledes hvert kapitel med en kort beskrivelse af den politiske situation i norden og Østeuropa i det år hvori handlingen i kapitlet foregår. Det hjælper læserens overblik på vej, i modsætning til i Erik den Røde, hvor der er en tidslinje med oversigter bagest i bogen.
Mavefornemmelsen siger til gengæld, at beretningen om Sven Tveskæg ikke når op på siden af Eriks. Svens vej til tronen er brolagt med tonsvis af blod og amputerede lemmer, og hovedpersonen samt den skraldgrinende Palnatoke bliver en smule trættende i længden. De er for hovmodige. Men bogen giver et solidt indblik i en tid i den danske historie der er omgivet af mange myter, den fænger og er legende let at læse. En fornøjelse der dog er skæmmet af blod.
