Sværmere af Knut Hamsun

“Sværmere” regnes måske ikke blandt Hamsuns væsentligste værker, men der er nu stadig så rigeligt at hente i denne morsomme lille Nordlandsfortælling.

I en lille fiskerbygd langt mod nord møder vi telegrafisten Rolandsen – endnu en af Hamsuns særegne protagonister – en brav skælm, fordrukken charmetrold, stor, stærk og selvbevidst, fuld af kraft og liv. Trods sit beskedne embede har han store planer og imellem spas med bygdens unge fruentimmere, en sviretur eller to og et enkelt slagsmål, bliver der tid til at gruble og bedrive eksperimenter: Rolandsen arbejder på en opfindelse som kan ende med at true bygdens store forretningsmand, sildeopkøber og fiskelimsfabrikant, Mack. Alt imens er en ny præst kommet til området, som ikke tøver med ved utrættelige brevskriverier at sætte ind imod og rette op på småbygdens småsyndere, og et indbrud begås hos Macks, som sætter gang i sladderen og udfordrer den store mands ry og rygte.

Hamsun rutter ikke med sit stof og med eksemplarisk økonomisering forvalter han sit plot, så en overmåde rig og levende fortælling folder sig, hvor alt er med, undtagen det overflødige. Skrevet i den for Hamsun så karakteristiske lette og humoristiske ironisk-anekdotiske tone, som vi også kender fra Pan og Victoria. Fortælleren er tilsyneladende fuldt ud på højde med sine karakterer, som var han en af dem, indforstået og familiært hentydende. Det er på en gang meget ligetil og ret så ejendommeligt. Charmerende, sjovt, meget Hamsunsk. Et lille mesterstykke.

Lån bogen på Bibliotek.dk