Sværdets Mester 4: Dybe sø af Mete Finderup

”Den Dybe Sø” er det næstsidste stop på prins Milos rejse, inden ankomsten til troldmanden, der kan redde broderes sjæl fra ‘Blodtunge’. Trods Milos samvittighedskvaler over at skulle ofre slaven til ‘Blodtunge’ er han stadig ikke et af de mest gennemført sympatiske mennesker:

“Næste dag satte han hende op på hesten. Han var også lige ved at sige undskyld. Men han gjorde det ikke. Han var trods alt mere end hende. Han var en prins. Og hun var hans slave.”

Svæklingen Milo har heldigvis et par meget kloge og varme forældre, hvis kompetencer han af og til trækker på, således at han gennem bogen mere end én gang handler anderledes end hans impulser byder ham. Sådan beriget med kløgt og hjertevarme udvikler Milo sig gradvist til at blive en mere og mere nuanceret person.
De nye karaktertræk er i høj grad medvirkende til, at slaven viser sig villig til at hjælpe ham, da der må enorme kræfter til at krydse den Dybe Sø, en udfordring som hverken Bromanden eller hans væmmelige uhyre i søens rådne, syreholdige vand har tænkt sig at være behjælpelige med at overkomme.

I vanlig tegneseriestil er der fokus på close-ups, så vi tydeligt ser hovedpersonernes sindsstemninger. Derudover er der en del panoramabilleder, der viser, hvilket ørkesløst landskab de to stakkels mennesker befinder sig i. Niels Bach har atter tryllet med pinden og bevidst farvevalg tydeliggør på alle måder det væsentlige. Således er næsten hele bogen holdt i dæmpede farver, bortset fra Milos tøj, det vamle, giftige vand i den Dybe Sø, blodet og Bromandens hår.

Fem stjerner til illustrationerne alene, og en tre stykker oveni til teksten. Wow. Jeg glæder mig til de sidste fire planlagte bind – og det gør mine unger også!

Lån bogen på bibliotek.dk