Styrken af Don Winslow

Der er udgivet alt for få bøger af Don Winslow på dansk, så stor var glæden, da jeg så, at HarperCollins Nordic har taget hans forfatterskab op, håber der kommer flere, for han er i forfatterkategorien elite.

Denny Malone er også elite. Elite kriminalbetjent. Han er leder af Da Force, NYPD’s taskforce og regerer i Nord Manhattan. Desværre er han også korrupt til langt op over ørerne, ligesom stort set alle andre betjente, vi møder i bogen. Med sine to makkere, Russo og Monty, styrer han sit distrikt som en konge, eller nærmere som en mafiaboss. En dag får de en ny med på holdet, Levin. Men kan de stole på ham? Er han stikker eller blot en newbie der ser op til Malone?

“Tænk Godfather, bare med politi. Så god er den”, har Stephen King udtalt om bogen, og mere simpelt og præcist kan det næsten ikke siges. Som i Godfather kommer man til at holde med the bad guy, nok mest fordi der er så mange andre, der er værre. Malone er korrupt, men for det meste i den gode sags tjeneste. Derfor kommer man til at holde af ham, og man lider sammen med ham, for bogen starter faktisk med, at han sidder spærret inde. Malone er nærmest konstant i konflikt med sig selv og sine følelser, både overfor sine makkere, sin fraseparerede kone, sine børn, sin sorte stofmisbrugende kæreste og alle sine principper.

Winslow skriver utrolig godt. Det er som om der gemmer sig en historie på hver side, og jeg måtte tvinge mig til at tage læsepauser, for at kunne kapere det hele. Man fornemmer virkelig den grundige research, Winslow har foretaget, bl.a. gennem interviews med mange betjente. “Der er kun en situation i bogen, der ikke er inspireret af virkelige hændelser fortalt af virkelige politibetjente. Én enkelt situation er ren fiktion. Så det findes. De karakterer, der er beskrevet i bogen, findes i større eller mindre grad”. Sådan udtaler han i et interview med Julie Danielsen. Med det i baghovedet, er det temmelig rystende at læse bogen.

Temaerne er der mange af: ulovligt våbensalg, narko, bandekrig, mafia, sortes rettigheder og Winslow formår at skrive om det hele på en autentisk facon, men især rammes man af det ambivalente aspekt i den korruption, Malone udfører. “…Jeg kan godt lide dig. Jeg synes ikke, du er en af de slemme. Jeg synes, du er en god fyr, der har gjort nogle slemme ting.” Og sådan bliver det ved. Man får fornemmelsen af, at politiet nærmest ikke kan gøre deres job godt nok, hvis de ikke selv bryder loven.

Det er uden tvivl en af de bedste politiromaner, jeg har læst. Rystende, grum, bevægende, smertefuld og konstant spændende. Winslows respekt for den amerikanske betjent skinner tydeligt igennem. Bogen er dedikeret til alle de betjente, der døde i tjeneste, mens han skrev bogen. De står alle med rang og navns nævnelse i starten af bogen. En chokerende lang liste!

Der skal i øvrigt lyde en stor ros til oversætter Merete Rostrup Fleischer. Det må ikke have været let med alle de streetudtryk og politislang. Fornemt!

Bogen er solgt til filmatisering, ligesom The Cartel (Please udgiv den, Harper!). Håber begge projekter bliver til noget, vi så desværre aldrig en filmatisering af ‘Frankie Machines vinter’.

Lån bogen på bibliotek.dk