Status af Erlend Loe

Miskendt lyriker går amok.

Så kort kan handlingen i Erlend Loes lille perle, “Status”, sammenfattes. Bogen skal dog ikke primært læses for hændelsesforløbet, men fordi Loe er en herlig stilist og humorist. Man sidder med et saligt smil på i 3-4 timer, og så slipper siderne desværre op.

65-årige Nina Faber har aldrig haft den store succes med sine digtsamlinger, og sandt at sige er hun heller ikke den store skønånd. Men derfor kan man jo godt blive bitter over sine overfladiske medmennesker og ikke mindst andre forfatteres medgang.

Med digtsuiten “Bosporus” satser både Nina og hendes forlægger på, at der endelig kommer hul igennem. Der drømmes længselsfulde drømme. Desværre går det stik modsat – aldrig er den stakkels miskendte poet blevet slagtet så grundigt og modbydeligt.

Og så går hun simpelt hen agurk. Tager en tur rundt til en boghandler, som aflyste en planlagt oplæsning, til sin forlægger, til den værste af anmelderne… Og lad os bare røbe, at hun ikke nøjes med verbale overfald. Det går HELT galt.

Men hvem har også sagt, det er nemt at være lyriker i en ufølsom verden?

Et eksempel på stilen:

“Meget havde ændret sig siden sidst. Flere toneangivende kritikere, både dem hun havde været i seng med, og dem hun ikke havde, var døde og var blevet erstattet af yngre hoveder, der uden undtagelse skuede fremad, og som det ikke var så ligetil at komme i seng med. Ikke sådan at Nina havde gjort det for at få gode anmeldelser, men der havde været en fantastisk tid, hvor grænserne mellem dem, der skrev, og dem, der anmeldte, havde været dejligt uklare … Det havde været både praktisk og hyggeligt.”

Lån bogen på bibliotek.dk