Spøgelser af Marie Darrieussecq

Spøgelser kan altid fange min interesse, og jeg kastede mig da også over bogen med en forventning om, at nu skulle det blive rigtig spændende. Men men. Titlen på bogen dækker over en meget tynd historie. Godt nok smukt beskrevet, men alligevel. Man kan vælge at se på titlen i betydningen: uhåndgribelig, eller noget ikke-eksisterende, og det er en blanding af fornemmelsen af de to ting, bogen efterlader hos mig.

“Spøgelser” handler i alt sin – kedelige – enkelthed, om en kvinde hvis mand forsvinder. Han går til bageren for at hente brød og kommer ikke tilbage. Bogen beskriver den efterladtes skiftende følelser af chok, vrede, anger, forvirring og ikke mindst hendes følelse af selv at forsvinde sammen med billedet af sin mand. Det bedste ved bogen er beskrivelsen af hovedpersonens forhold til sin mor, svigermor og bedste veninde. Der er noget uafviseligt ægte og genkendeligt i forholdet mellem en smuldrende kvinde og hendes i forvejen frygtindgydende konsekvente mor.

Bogen er bedst mod slutningen, men jeg tror ikke, jeg ville være nået så langt, hvis det ikke var fordi, det ville være fjollet ikke at kunne overkomme 124 sider.

Lån bogen på Bibliotek.dk