Splint – portræt af helten som troskyldig ung mand af Émile Bravo

Émile Bravo har fået lov at være kreativ med Splint & co. Tidsmæssigt er han i sin spæde ungdom, mere barn end voksen, arbejder som piccolo på hotel Moustic. Med blåt øj og begyndende forvirring over de modsatte køn er Splint solidt plantet midt mellem barndommen og voksenlivet, ligesom Europa ligger på kanten til en krig. Året 1939 og Tyskland er under Hitlers ledelse på vej til at kaste sig over både Polen, Frankrig og Splints hjemland Belgien. Hele historien udspiller i om omkring hotellet, hvor den troskyldige Splint arbejder. Han kommer i fedtefadet hos hotellets dørmand, som uddeler lussinger til højre og venstre, får et blåt øje af kvarterets små rollinger som han spiller fodbold med og en blodtud af en mesterbokser der gæster hotellet og har en meget venskabelig og familiær tilgang til den unge piccolo. Der er langt til den voksne Splint, der deler øretæver ud til skurke når det er nødvendigt. Her er han tildelt rollen som prügelknabe.

På hotellet er der møde mellem Reinhard Heidrichs adjudant von Glaubitz og en gruppe polske embedsmænd. Tyskerne vil besætte Polen, det er blot et spørgsmål om polakkerne vil overgive sig frivilligt, – om der kan findes en form for kompromis, eller om det er nødvendigt med krig. Von Glaubitz er fuldstændig kold, men en naiv indsats fra den unge Splint stiller et mulig fredelig løsning i sigte. Men historien er jo skrevet, og Polen blev delt mellem to krigsmagter, Tyskland og Sovjet.

Bravos fortælling om Splint er en forløber for det univers vi kender, der er derfor ikke de store overraskelser, og en forklaring på hvorfor Splint altid er iført sin uniform synes lettere søgt. Den bliver smidt ind ad bagvejen, men er helt unødvendig. Bedre er de første møder mellem Splint og hans kendte følgesvend Kvik, hvor sidstnævnte er ældre, uddannet journalist og ansat ved en avis, hvor han skal dække sladderspalten. Med ufine metoder forsøger han at presse informationer ud af Splint om de prominente gæster på hotel Moustic. Splint gennemgribende træt af Kvik, og det ændrer sig kun minimalt albummet igennem.

Historien om Splint foregår få år inden ’Operation Flagermus’ der også er henlagt til anden verdenskrig. Tematikkerne i begge historier er mere alvorlige og begge henvender sig til et mere voksent publikum. Måske er det det friske pust der skal til for at give serien et tiltrængt løft, for siden Franquin tegnede den – hvor serien var på sit zenit, har kvaliteten været kraftigt svingende. Bravo giver den et særdeles velrettet spark i måsen, og tak for det. Grafisk rammer han et perfekt 1930’er look, hvor det vrimler med slet skjulte henvisninger til Tintin – man skal ikke se særlig godt efter for at opdage forskellige af Hergés bifigurer rundt omkring. Den diskrete og lettere støvede farvelægning rammer eminent epoken. Mere tak!

Lån tegneserien på biblioteket