Sortsind af Mathias Bruun
102
2016
978-87-7171-051-9
1. Udgave
Sortsind er en novellesamling bestående af 13 korte noveller fordelt over 102 sider.
Novellerne er meget forskellige, men kredser alligevel omkring samme tematik; at give et billede af skæve/udsatte eksistenser. Fortælleren vender vrangen ud på de grumme realiteter, virkeligheden også består af. Hvilket spiller rigtig godt sammen med titlen Sortsind.
Skal jeg fremhæve en yndlingsnovelle, må det blive ”Sult”. Den er sin helt egen!
Handlingsforløbene foregår i realistiske miljøer med troværdige, fyldige karakterer.
Sproget er observerende med gode beskrivelser – jeg synes især, det fungerer godt, når der beskrives ude fra og ind. Fortælleren virker til at have et stort ordforråd og sproglig bevidsthed, der leges bl.a. med klichéer. Citat fra s. 84: ”Brug dine muligheder, dreng. Udnyt dem – udnyt dem for Guds skyld! Nej, vent,” den gamle holdt en kort pause, ”fandeme ikke for hans. Udnyt dem for din egen skyld.”
Bogens udseende fortjener også applaus. Coveret er udarbejdet af grafiker Mikkel Zeeb, og han har gjort det så godt! Jeg anser klart coveret som en fortolkning af dette citat hentet fra s. 63: ”Det har altid fascineret hende. Hvordan man kan se gennem et togvindue, indtil ens eget spejlbillede vinder frem. Indtil man så klart stirrer sig selv i øjnene på bekostning af det mørkelagte landskab derude bagved.”
Der er ganske få skønhedsfejl i bogen. Ikke nogle voldsomt forstyrrende, men f.eks. småirriterer den inkonsekvente brug af tegnsætning ved direkte tale mig.
Kort sagt; i min optik er novellesamlingen en yderst vellykket debut! Og jeg håber, forfatteren arbejder på nyt materiale.
