Sorthuset af Peter May

Vicekriminalassistent Fin Macleod voksede op i den lille, forblæste og dybt religiøse flække Crobost på Isle of Lewis, en af øerne på de skotske Ydre Hebrider. Siden flygtede han til Edinburgh, men presses nu til at vende tilbage for at bistå med opklaringen af det makabre mord på et af byens værste røvhuller.

Angel Macritchie blev først slået ned, så kvalt og til sidst skåret op, så tarmene væltede ud foran. Mordet minder betænkeligt om noget, der er sket i Edinburgh. Er en seriemorder på spil?

I tilbageblik (nu holdt i jeg-form) er vi med dengang, Angel Macritchie og hans bror Murdo terroriserede Fin og hans skolekammerater som børn. Fins ven Donald lovede efter en særligt brutal omgang bøllebank, at han engang ville pille vingerne af Angel.

Donald er siden blevet præst – når fanden går i kloster – og hans datter er muligvis blevet voldtaget af den fordrukne Angel. Spørgsmålet er nu, om en højhellig præst, der for et par årtier siden truede den myrdede, kunne finde på at tage livet af selv samme mand, der måske, måske ikke har gjort noget grimt ved hans 16-årige Donna?

Apropos unge piger rummer handlingen en bittersød kærlighedshistorie om den purunge Fin og hans fremmelige klassekammerat Marsaili, som forelsker sig i hinanden, nærmest før de er klar over, at den slags følelser eksisterer. Da Fin årtier senere vender tilbage til øen, må han konstatere, at Marsaili har giftet sig med hans bedste ven fra dengang. Ak ja.

Vi får også et meget langt, men heldigvis meget interessant afsnit om dengang, den unge Fin deltog i en 14-dages ekspedition til den frygtede An (Sula) Sgeir-klippeformation. Hertil sejler modige mænd hvert år for at fange suleunger – guga – som plukkes, saltes og tilberedes til en stor, lokal delikatesse. Forfatteren er inde i de mindste slibrige detaljer om en sådan færd; og noget går selvfølgelig gruelig galt.

Den drevne skotske forfatter Peter May hygger sig i “Sorthuset” med at blotlægge sine landsmænds stridbare natur og pletvise hang til fundamentalistisk religiøsitet. Han maner det barske, stormomsuste liv på de afsidesliggende øer frem, så selv en tur til Vesterhavet i orkan lyder som en spadseretur i parken.

“Sorthuset” er første, selvstændige bind i Lewis-trilogien og lægger fornemt fra land. Lokaliteten er tilpas eksotisk, karaktererne et gensyn værd, tempoet måske lige det roligste. Der er et nøk op til Ian Rankins mere medrivende niveau; til gengæld kan mr. May noget med natur og mennesker, som vil tiltale andre end krimiaficionados.

Lån bogen på biblioteket