Sort som ravnen af Ann Cleeves

En god krimi skal fortælles langsomt, den skal ikke være overdrevent blodig, og persongalleriet skal være troværdigt. Som læser skal jeg kunne gætte med undervejs, og allerhelst blive overrasket til sidst, når det viser sig at jeg slet ikke havde gættet hvem der gjorde det.

Ann Cleeves’ første bind i serien om kriminalkommisær Jimmy Perez på Shetlandsøerne, opfylder alle disse krav, og alligevel er den faktisk en lille smule kedelig. Jeg kan ikke helt sætte fingeren på hvorfor den er lidt kedelig, for det var jo ikke fordi der var noget galt som sådan. Personerne fremstår tydelige og troværdige, historien er god, plottet er spændende og har det der overraskende twist til sidst. Men der manglede bare et eller andet.

En ung kvinde findes myrdet i nærheden af den lokale særlings hus, et pænt stykke uden for lands lov og ret. Denne særling var nogle år forinden i politiets søgelys da en lille pige forsvandt, uden at der dog skete mere ved det. Den sag forblev uopklaret. De lokale er slet ikke i tvivl om at det er den gamle mand (særlingen) der har slået kvinden ihjel. Den lokale kriminalkommisær Jimmy Perez bliver sat på sagen, godt hjulpet af betjente fra fastlandet. Perez er ikke helt sikker på at det er den gamle mand der er morderen, heller ikke da mere og mere peger i den retning. Og da endnu en pige forsvinder, går det helt galt.

Historien er god, og jeg havde ikke regnet ud hvem der gjorde hvad mod hvem og hvorfor. For det er ikke helt så enkelt som det umiddelbart ser ud.

Ann Cleeves skriver udmærket. Ikke blændende godt, men ganske udmærket, og måske var det det lidt tamme sprog og den lidt flade fortællestil der gjorde, at det blev en lille smule kedeligt – og måske var det noget andet. Men uanset hvad, så var det underholdende i et eller andet omfang, og jeg skal helt sikkert prøve et par bind mere om Perez inden jeg afskriver serien. “Sort som ravnen” er første bind i serien om Jimmy Perez, og man skal aldrig bedømme en serie på dens første bind.

For ikke så længe siden læste jeg Elly Griffiths “Pigen under jorden”. Det er også første bind i en serie, og en langsom fortælling der indeholder alle de elementer jeg godt kan lide, men sproget var helt anderledes levende. Cleeves var lidt for flad.

Lån bogen på Bibliotek.dk