Sommerglæder af Herman Bang

Man skal lige ind i rytmen i “Sommerglæder”, som udkom første gang i 1902. Det gammeldags sprog er nærmest lyrisk, og så er der et par ubekendte – sådan rent forståelsesmæssigt – fordi visse udtryk ikke længere er i brug. Jeg er en stor fan af bøger med handling, og det er der ikke så meget af i “Sommerglæder”. Alligevel er der en stille fornøjelse ved at læse denne minibog. Handlingen foregår en enkelt dag i provinsen. Hr. og Fru Brasen har startet hoteldrift og har i den forbindelse lånt fra højre og venstre. Da de første gæster endelig ankommer, kommer der så mange samtidig, at selv mere garvede hotelfolk ville få en hedetur. I dagens løb følger man Brasens, de forskellige gæster og byens beboere i deres indbyrdes færden og snagen til den festlige afslutning med improviseret dans på hotellet.

Synsvinklen skifter konstant. Indledningsvis følger vi med slagteren rundt i byen, og hver gang han indleder snak, fortsætter vi et stykke af dagen sammen med denne nye aktør, før vi atter vender tilbage til slagteren. På den måde præsenteres vi stille og roligt for alle. Det er klassisk og elegant udført synsvinkelskift.

Bang har sans for typer. Man ville på den ene side gerne og så alligevel ikke så gerne beskrives af hans pen, for den er dælme spids. “Sommerglæder” giver et interessant indblik i det lagdelte samfund omkring århundredeskiftet. Klasseforskelle markeres lystigt, og derudover er der også en verden til forskel på de tilrejsende “Kjøvenhavnere” og fastliggerne.

En ny tids fremmarch ses i kontrasten mellem Fru Brasen, hektisk og belånt til op over skorstenen, og hendes gamle mor, der hele tiden er i nærheden og som uden at fortrække en mine over opstandelsen omkring hende udfører praktiske ordrer; ordner have og skræller kartoflerne. Gammel og erfaren gør hun, som hun altid har gjort. Andre må tage sig af tosserierne. Og det gør de så.

Lån bogen på Bibliotek.dk