Som himlens fugle af Knud H. Thomsen

”Fri som himlens fugle” siger et gammelt udtryk. Det er et udtryk som Anne Marie lever helt og aldeles efter. Midt i 1800 tallet møder hun som ung pige vagabonden Casper, som hun forelsker sig helt og aldeles i. Casper er en egoistisk, doven og ond mand, der kun tåler Anne Maries selskab, fordi han kan misbruge hende og hendes kærlighed til sit eget bedste. Når Casper er i specielt ondt lune får Anne Marie klø. De lever et aldeles elendigt liv med armod, sult, kulde og er på evig flugt fra myndighederne. Parret vandrer over den jyske hede, og vi følger Anne Marie gennem hendes kummerlige tilværelse.

”Der var ikke noget, som glædede hjertet eller lokkede et smil frem ved synet af de brune og vissengrønne flader. Mellem gårdene lå en god vandring, og hjulsporene som vrimlede ud og ind, kaldte ingen til sig. Livet syntes kummerligt, magre får, små, lodne kreaturer med hårde yvere og mennesker, som aldrig fik vredet munden ud af dens bedrøvelige furer eller dristede sig til at sige fem ord ad gangen.”

Sproget er nærmest malerisk i sine beskrivelser. Man fornemmer hvor koldt der er i de nordjyske moser, når vinterstormen raser. Der er mange billeder af naturen og stemningen, der hvor Anne Marie vandrer, for livet som vagabond er mere vandring for at komme i ly og overleve end det er lystig snak på kroen. Der er dialog ind imellem, og enkelte steder løfter Thomsen sløret for den humoristiske stil han i senere bøger skulle tage til langt større højder. Men direkte morsomt når det aldrig at blive her. Dertil er stemningen ganske enkelt for dyster. Anne Marie har ikke meget at grine ad, hun griner kun i alkoholisk vanvid.

Lån bogen på bibliotek.dk