Solnedgang af Kim Småge
Efter en knaldhård start med “Sub Rosa” i 1993, hvor en humoristisk og velført pen præsenterede en rigtig god historie med en interessant kvindelig betjent, steg forventningerne til Kim Småge. Men “Solnedgang” er og bliver en flad omgang. Krimien virker usammenhængende og uinspireret, og man kunne mistænke den norske redaktør for at have holdt sommerferie, da manuskriptet kom ind.
Anne-kin er taget på ferie, og som der jo skal, sker der noget kriminelt på hendes ferieresort. Hun skulle egentlig have været på sejltur langs kysten, men finder en gyngende horisont aldeles uacceptabel og stiger af i et lille samfund på en ø i Nordnorge. En hollandsk turist findes død og formodes i første omgang druknet, og en eller anden har stjålet landmandens ration rottegift og prøvet det af på en ko. Som opklarer er Anne-kin kørt helt af sporet. Som os andre ser hun til fra sidelinien, og det er kedeligt.
Sprogligt burde der være strammet op. En del af historien handler om en krimiforfatterinde, som har fået skriveblokering, og man er fristet til at tro, at forfatteren har fundet inspiration i virkeligheden. Det virker, som om bogen skulle op på et vist antal sider, og det, som korte afsnit med halve tomme sider ikke kunne gøre, måtte gøres med fyldord.
Eksempel:
“”Der er et helt kobbel af journalister på vej ud til jer. De har rendt os på dørene her, har taget billeder af vægge og tag og blomsterbedene udenfor og har ikke levnet os den mindste ro. Vi fik lige netop fruen inden for dørene, da de begyndte deres blitzkrig.” Lensmanden stønner ikke. Dette har han ventet. Og forberedt sig på.”” (s. 193).
– Hvis journalister har taget billeder af blomsterbedene, hvilket jo er en skøn beskrivelse, er jeg udmærket klar over, at de er aggressivt sultne efter en historie. Det behøver ikke blive skåret ud i pap med “har rendt os på dørene” og “ikke levnet os det mindste ro”. Øv.
Endelig bliver både hund og ræv i stand til bevidste tanker, og da dette ikke er en børnebog, skal man vist være hunde-/ræveelsker for at hoppe i den.
“Solnedgang” får 2 stjerner for de korte humoristiske glimt og skarpe øjeblikket, der kæmper sig op gennem den slappe helhed.
