Søvnens gidsler af Hans Henning Harmer

I en kamp med hallucinationer, slørede tankerækker og diffus målbevidsthed opstår de tre hovedpersoners specielle personligheder; og man må sige at de har mere end normal forvirring at slås med.
Deres problem er at de lider af søvnløshed, og de er hver især kommet til et punkt i deres liv, hvor de gerne vil prøve at løse deres invaliderende problem. For dem alle har det konsekvenser at de impulsivt falder i søvn, lige fra en morsom episode hvor privatdetektiven Josefson falder i søvn under et indbrud, til chokket Irene får da hendes søn kidnappes under en af hendes korte blund.

Fælles for dem alle er at de, måske på grund af deres lidelse, er iagttagende og detaljebevidste mennesker, der gør deres bedste for at leve et godt liv. Men søvnløsheden, og dermed manglen på hvile, ligger som en benhård kendsgerning over dem og skaber selvbevidsthed og mislykkede forsøg på kontrol af den søvnige hjerne. Og dermed også på deres liv.

I store dele af romanen er der en drømmelignende stemning, og det er som personerne lever deres liv i halvvejs sovende tilstand. Man skulle tro at det ville skabe en søvndyssende roman, men det ikke tilfældet. Der er masser af reel handling, og det hele får en ekstra dimension af de sjælfulde og undrende, og også lidt tyngede hovedpersoner. De morsomme iagttagelser de gør, og de bizarre situationer de havner i, gør dem meget elskelige, og man føler sig godt underholdt på rejsen gennem de søvnige hjerners kringelkroge.

Lån bogen på biblioteket