304
2005
87-90958-78-0
En barsk roman, som skræmmer, chokerer og provokerer ud over alle grænser.
Bogen drejer sig om hovedpersonen, Jonas, en 30-årig journalist som er dybt afhængig af sex, penge og at følge sine impulser. I starten er livet nemt for ham, da han arbejder som en overbetalt projektleder på et tv-program. Han er egentlig ikke egnet til jobbet, men han er ret ligeglad med sin tilværelse. Dog trøster han sig selv med luksus, som han på ingen måde har råd til. Han forsømmer sit arbejde og sig selv for at opleve andre livets glæder og det får store konsekvenser senere.
I sin fritid er han sammen med sine få venner, som har samme sex afhængighed. Men ellers har han svært ved at binde sig.
Men bogen handler ikke kun om overfladiske unge mennesker i København – vi lærer både Jonas og hans venner bedre at kende og får meget større kendskab til deres baggrund. Der er en grund til hvorfor de fører den usædvanlige livsstil – grunden er barndommens sår, udnyttelse, forsømmelse, mangel på kærlighed fra forældre, som enten er døde, alkoholikere eller på en eller anden måde fraværende i de unge menneskers liv.
De fremstår som en samling depressive, kolde egoister, der ser “internet-verdenen” uden forpligtelser som “virkelighed”. Og så går det ned ad bakke for dem. Arbejdsløshed, prostitution og narko og intet solidt bagland at støtte sig til.
Bogen er utrolig barsk, ærlig og løfter sløret for mange ting, man helst vil undgå at høre og vide.
En bog, som giver stof til eftertanke – dog ikke for de sarte sjæle!