48
2017
978-87-93244-76-4
kunstner: Bruno Gazzotti ; Stéphane De Becker ; redaktør og oversætter Michael Gabelgaard Nielsen
Philippe Tome stod i en årrække bag manuskripterne til Splint & co, og han var garant for fart i gaden, mens Gazzotti var assistent for Tome og Splint & co-tegneren Janry. Resultatet af de herres tidligere samarbejde er meget tydeligt i Soda. Tegningerne ligger tæt op ad Janrys, og når først den simple handling er etableret kommer der skred i tingene, ganske som ved Splint. Allerede på første side er der fem FBI agenter der må lade livet, hvilket ellers ikke er norm i de franske og belgiske serier. Figurerne dør ikke, men det gør de her. Der var dog i 80’erne en belgisk serie kaldet ‘Clifton’ hvor hovedpersonen var agent for MI6, en rigtig britisk gentleman, der havde en husholderske der passede godt på ham. Soda har sin mor, der tror han arbejder som præst, og spillet mellem mor og Soda ligger tæt opad Clifton. Hos Clifton kunne figurerne også dø. Og der er en betjent på Sodas arbejde der ligner Clifton ret meget.
En narkokurer skal vidne og der står meget på spil for kartellet. De kidnapper den sigtedes datter og truer ham til tavshed. Soda er politibetjent, han arbejder på at opspore datteren, og kommer hurtigt på sporet, for kidnapperne er nødt til at købe en speciel type medicin som pigen har brug for. Sodas arbejde fører ham til et kloster hvor munkene er skiftet ud med gangstere, og det er et helt genialt miljø. Det minder om C.J. Sansoms roman ‘Djævelens værk‘, hvor man heller ikke vidste hvem der var munk og hvem der var morder. Resultatet er en historie der virker som et mix mellem Clifton og Tomes Splint & co. arbejde. Man er godt underholdt, det er en fermt afviklet politifortælling.