Snu Seidenfaden; kærlighed, bøger og politik af Cándido Pinto

En biografi er svær at referere en handling i, så jeg vælger at starte med at citere bogens bagside som følger:
”Snu Seidenfaden, Tøger Seidenfadens søster, blev kun 40 år, men har alligevel efterladt sig væsentlige spor i det Portugal, der blev hendes skæbne, dels som vovemodig forlagskvinde og dels som hovedperson i et dramatisk og fatalt kærlighedsforhold. Som 22-årig flytter Snu i 1962 til Salazars lukkede Portugal, hvor hun kaster sig ud i et risikabelt forlagseventyr, inspireret af sine forældre, journalisterne Erik og Jytte Seidenfaden, og af sin stedfar, den svenske forlægger Tor Bonnier. På sit forlag, Dom Quixote, udgiver Snu politiske og polemiske bøger, der ofte bringer hende i det hemmelige politis søgelys. Snu ønsker at bidrage til et mere frit Portugal, og selvom det er en evig kamp mod vindmøller, lykkes det hende at stadfæste Dom Quixote som ytringsfrihedens forlag og oppositionens talerør. Efter Nellikerevolutionen, 25. april 1974, møder Snu den engagerede politiker Francisco Sá Carneiro – stifter af partiet PPD/PSD, Det socialdemokratiske parti og senere portugisisk premierminister. Det bliver starten på en altopslugende, men forbudt kærlighedsaffære – kirken og Sá Carniros hustru tillader nemlig ikke, at han hæver sit katolske ægteskab. Alligevel insisterer Snu og Sá Carneiro på at leve sammen, og deres papirløse forhold bliver genstand for en heftig offentlig debat, der truer med at sætte en stopper for Sá Carneiros politiske karriere. I december 1980, under en valgkampagne, stiger premierminister Sá Carneiro og Snu omborg i et privat Cessna-fly. Flyvningen varer blot 38 sekunder. Flyet styrter, og alle ombordværende mister livet. Det er endnu uvist, hvorvidt styrtet skyldtes en ulykke eller et attentat.”

Bogen er meget spændende læsning, godt skrevet og giver et vældig godt indtryk af denne stærke kvinde som måtte så grueligt meget igennem.

Snu får med sin første mand Vasco Abecassis – som hun møder på kostskolen i England – 3 børn som på grund af forældrenes stærke engagement i deres respektive jobs, overlades meget til “barnepiger”. Vi hører dog om Snus stærke tiltro til datidens guru Benjamin Spock som har meget klare regler om børneopdragelse, og da hun er meget alene om opdragelsen – hendes mand rejser ofte og bliver tillige udsendt som soldat til Guinea-Bissau – er disse principper Snus forbillede. Børnene kommer derved til at mangle den nærhed og den kærlighed, som Snu heller ikke selv er blevet tildelt som datter af en meget ambitiøs moder, som i parentes bemærket også bliver skilt mens hendes børn er mindreårige. Snus og Vascos børn bliver sendt på kostskoler rundt i verden, kun den yngste datter bliver “hjemme”.

Snus kærlighed til såvel sin første mand Vasco Abecassis som til Sá Carneiro – med hvem hun ikke når at blive gift – beskriver Snu som en varm, troværdig, klog og inspirerende kvinde. Forholdet med Vasco brydes langsom ned, da begge bliver voksne og Vasco må opholde sig i Guinea-Bissau i 2 år. De vedbliver at være venner resten af livet, hvilket også signalerer respekt og ærlighed. Der står stor respekt om Snus arbejde som forlagsdirektør i forlaget Dom Quixote, som udgav mange politiske bøger, som ikke stemte overens med Salazars Portugal, men Snu turde. Trist at en så karismatisk og dygtig kvinde skulle omkomme i en så tidlig alder.

Lån bogen på bibliotek.dk