Smedekonens digte af Lene Charlotte Nielsen

Jeg har lige læst Lene Charlotte Nielsens debut som poet og forfatter, den spritnye digtsamling ’Smedekonens digte’ med den ualmindelig velvalgte undertitel ’Ægte indviklet kærlighed’.

Forsiden er meget smuk, en gengivelse af kunstneren Tina Rosendahls intense og dybt rørende ’Savner dig far’. Intet kunne være mere velvalgt – det maleri fortæller om den dybe sorg over tabet af en far. Men i dette tilfælde skildrer billedet ikke bare tabet af en navnløs mand, det er netop denne far og denne ægtemand som digtsamlingen omfavner.
Jeg kastede mig straks over at læse … og læse.

Lad mig sige med det samme at digtsamlingen kan læses på relativt kort tid, men den kan ikke læses færdig. Mine øjne løb i vand, og det gjorde de igen og igen.
Men jeg var stædig og holdt ud. Og blev belønnet af en ubeskrivelig smuk kærlighedshistorie så intens og ærlig, et helt liv beskrevet i alt for få åndedrag, lige fra det første møde og den varme forelskelse til ægteskab, druk, barnefødsel, skilsmisse, længsel, håb, ensomhed, svigtede børn, angst.
Her kunne fortællingen godt slutte – for andre mennesker: Skilsmisse var den eneste løsning!

Men dér ligger forskellen, guldgruben i denne forunderlige digtsamling. På intet tidspunk kaster den skam på smeden, mærket af halvfjerdsernes og firsernes druk på arbejdspladsen, selvom han ellers – i andres perspektiv – ved sit drikkeri misser det største og vigtigste i livet. I stedet bekræfter den stærke, svage smedekone det, der ellers kun sker i eventyrets drøm, at kærligheden på trods kan vinde over fornuften – genforeningen af de to elskende, nu med den større visdom og modenhed som et langt liv med smerte og svigt har givet. Livserfaring løser ikke problemerne, men den hjælper med til at leve med dem og omkring dem. Digtene fortæller om at se djævlen i øjnene og dog bevare den gudgivne hengivenhed som kun to, der altid vil være ét, kan besidde. En ubrydelighed der i digtsamlingen bærer videre gennem sygdom og ydmygelse da smeden mister sine evner, sin mandighed …

Overalt i denne varme, svære, berigende læsning svæver en ubeskrivelig stærk empati fra en kvinde der elsker livet, manden, børnene. Og en kvinde der besidder et uforligneligt naturgivent talent til at udtrykke det usigelige så legende let og tilgængeligt.

Nogle forfattere har gået på forfatterskole, læst litteratur på universitetet eller læst til journalist. Det har denne digter ikke. Redaktøren kunne godt have rettet en formel fejl eller to i bogen – men det taber fuldstændig betydning, for digtsamlingen og dens smukke illustrationer vidner om en digtersjæl, en usleben litterær diamant hvis ord aldrig bliver sukkersentimentale, altid hudløst oprigtige, og om en kvinde der har nået det største: at leve og elske fuldt ud.
Dette er en lille digtsamling, men samtidig en stor digtsamling. Den største jeg har læst.

Lån bogen på bibliotek.dk