0 kommentarer

Skyggeringen af Bent Jakobsen

af d. 4. juni 2007
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

315

Udgivet

2006

ISBN

87-02-04110-3, 978-87-02-04110-1

 

Spændingen fortsætter i denne anden del af “Striden om natkrystallerne” og den starter ligeså godt som første del “Det blå lys”. Knap er handlingen gået i gang inden man sidder og gnækker velfornøjet over de løjer, som hegnstroldene finder på.

Ren hygge og idyl er det nu ikke, for landsbyen Compton Bassett får besøg af nogle ubehagelige typer. Deres pludselige opdukken går ud på at forsøge at presse troldmanden Castagnacs gamle venner til at fortælle, hvor han opholder sig, men af loyalitet overfor deres ven nægter de at kende til noget som helst og situationen spidser til. Af hensyn til indbyggerne i den lille by, vælger Kromanden Goodwin at forlade byen sammen med Henri og Bomstaff, for sammen at opsøge Castagnac og forhåbentlig nå til en større forståelse hvorfor de vil have fat i ham.

Utrolig spændende og, som handlingen udvikler sig, temmelig kompleks fortælling. Serien om natkrystallerne er nogle bøger, som man kan læse flere gange og hver gang få en større forståelse for handlingen, for der sker virkelig meget. Er man til gys og spænding suppleret med en gang latterkrampe fra tid til anden, ja så kan man roligt kaste sig ud i det. Fantastisk underholdende bog som også er særdeles velegnet til højtlæsning.

Jeg kan ikke nok fremhæve min begejstring for illustrator Flemming B. Jeppesens bidrag til disse bøger. De virkelighedstro og detaljerige illustrationer er fabelagtige og er medvirkende til at gøre bøgerne i serien til noget helt specielt.

Bogen kan læses fra 12 år.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter