Skimmelrytteren af Theodor Storm

En mørk og stormfuld nat for mange år siden rider bogens fortæller hjem ad diget, der beskytter det flade marskland mod “Blanke Hans” = Vesterhavet. Stormen har pisket havet alt for langt op ad diget, og han føler sig noget utryg ved situationen – ikke mindst da han hele to gange ser en mager skikkelse med brændende øjne og iført sort, flagrende kappe ride forbi på en grå skimmel.

Han ånder derfor lettet op, da han ser lyset fra en kro. Her bliver han inviteret til at spise sammen med digegreven og de digebefuldmægtigede, der omhyggeligt følger stormens gang, og han fortæller dem om sit møde på diget. Rytteren er tydeligvis kendt, forsamlingen gyser ufrivilligt: “Skimmelrytteren”!

Mens de befuldmægtigede går ud for at besigtige diget, fortæller den gamle skolemester ham Skimmelrytteren, Hauke Haiens historie.

Hauke Haien var en mand med en mission. Fra barnsben af var han besat af diger og digebyggeri og søgte derfor tjeneste som yngstekarl hos digegreven med den smukke og kloge datter. Hans dygtighed, en god portion held og lidt kvindelist gjorde ham med tiden til digegreve, han fik magt som han havde agt, og han kunne nu føre sine teorier om digekonstruktion ud i livet. Utrætteligt og trods megen modgang fik han bygget et nyt dige og inddæmmet en ny kog, dvs. inddiget marskland, til samfundets bedste. Det nye dige kom til at stå sin prøve under stormfloden i ulykkesåret 1756 …

”Skimmelrytteren”, der udkom kort efter forfatterens død i 1888, bygger på et af marsklandets mange sagn og befinder sig i spændingsfeltet mellem rationalitet og overtro. Hauke Haien var et menneske med fremtidsvisioner, men kan man ignorere omgivelsernes overtro? Der er noget skæbnesvangert over fortællingen om manden, der opnår alt: en smuk kone og barn, en stor gård, position og magt i samfundet – men aldrig sjælefred. Selv efter døden rider han på diget, når stormen er værst.

Theodor Storm var embedsmand i Husum og kendte derfor livet i marken godt. ”Skimmelrytteren” er i dag en tysk klassiker og samtidig én af de få romaner, der skildrer marsklandet. Derfor kan den – ud over de litterære kvaliteter – anbefales som en introduktion til marsken og dens mennesker for rejsende til området.

Findes ikke på bibliotek.dk