Skaknovelle af Stefan Zweig
136
1962
Schachnovelle
1.udgave
”Skaknovelle” udspiller et møde mellem to væsensforskellige skakgenier, og den fortæller deres ligeså forskellige – og alligevel ens – historier om henholdsvis social og fysisk afsondring. Mødet foregår indlysende nok, på et skakbræt.
Om den ene af de to, den enfoldige verdensmester og bondeknold Czentovics, siges det:
”Denne knægt fatter med sin stupide hjerne kun det ene, at han i månedsvis ikke har tabt et eneste skakparti, og da han ikke har nogen anelse om, at der gives andre værdier på jorden end skak og penge, har han al god grund til at være begejstret for sig selv.”
Modspilleren Dr. B. har en anden og langt mere spændende historie at fortælle. Før Hitler tvang ham i eksil i Amerika, var han juridisk rådgiver for den kejserlige familie i Østrig og dele af den østrigske gejstlighed.
”Ja, guderne skal vide, at man nok kan sige, jeg har beskæftiget mig meget med skak. Men det skete under ganske særlige, ja, helt enestående omstændigheder.”
Dr. B. giver selvfølgelig verdensmester Czentovic kamp til stregen, selvom han påstår ikke at have spillet skak med nogen i 20 år!
Konfrontationen mellem de to spillere beskrives på afstand af bogens fortæller. Sproget er roligt og afmålt, næsten høfligt. Det underbygger ret godt stemningen af skak; der hersker en distance og etikette i beskrivelsen såvel som på brættet, men vær ikke i tvivl, der udkæmpes en (indre) krig!
”Skaknovelle” efterfølges i denne udgivelse af den noget kortere novelle ”Leporella”. Læs bogen for skaknovellens skyld.
