0 kommentarer

Skæbnekløver 2 – Kra´koums hjerte af Mikkel Wendelboe

af d. 11. december 2022
Info
 
Sideantal

257

Udgivet

2022

ISBN

978-87-94-24422-0

Originaltitel

Skæbnekløver 2 - Kra´koums hjerte

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Man vil få mest ud af denne bog hvis man har læst den første i serien, for vi starter hvor vi sluttede og der er smæk på med det samme. Og da man har behov for forhistorien vil der være en masse som vil være svært at følge med i, hvis man ikke kender universet på forhånd. Men gør man så til gengæld det, så vil man føle at man er tilbage hos hovedpersonen og stadig er med hende på hendes eventyr ud i rummet sammen med de pirater hun er endt op hos. For det er det de er, selv om de ikke nødvendigvis selv opfatter sig sådan. Der er kamp om hovedpersonens gunst og selvom det er svært for hende at forstå, så prøver hun at lærer de nye følelser at kende. Det er ikke muligt for hende at vende hjem endnu, for hun har forbrudt sig mod føderationen, selv om de rent offentligt påstår noget andet. Og nu er hun endelig kommet væk hjemmefra, med muligheder hun ikke havde forestillet sig, så nu gælder det ikke kun om at overleve, men også om at suge til sig af de oplevelser der er i vente. Og vi besøger både andre planeter, er i direkte kamp hvor der bliver skudt vildt omkring, der er hvad vores hovedperson tror skal være en redningsmission men som i virkeligheden viser sig at blive et spørgsmål om hendes egen overlevelse og meget mere.

Det er magisk, skræmmende, spændende, højtragende – vi er jo i det ydre rum og ikke mindst underholdende. Man er fanget fra første side og man glæder sig til at hører hvad der videre kommer til at ske. For man er langt fra færdig med historien i denne 2er. Så her er fart over feltet og spænding og man håber virkelig at hovedpersonen klarer sig.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter