Sille og de andre rødder af Kirsten Øland

Sille var normalt ikke genert, men så var der en dreng der drillede hende i børnehaven og så var det altså lige pludselig meget svært at sige noget. Da hun skal med mor hen og se en ny børnehave har hun derfor slet ikke lyst til at skal med, men her bliver hun taget godt imod og begynder at lege med de andre børn. En dag hvor der er mange kirsebær finder de på at bruge den røde farve fra bærerne til at male en mur med, men så er der en der råber højt og det jo ikke rart. De løber og gemmer sig og snakker om at det kunne være godt hvis man kunne trylle de voksne væk. Men kan man det? Og hvad gør man hvis det lykkedes og man så pludselig skal bruge en voksen?

Det er en sød lille historie som slutter ret brat og jeg følte lidt at der manglede noget. Men der er det der er og det giver nok god mening set fra børns udgangspunkt. Det er da helt klart også en bog som egner sig godt til højtlæsning selv for de mindste børn. Og de fine farverige illustrationer giver god anledning til at sætte fantasien i gang og kan måske endda få barnet til at fortælle videre.

Bogen er nem at læse og børn der så småt øver sig i at læse selv vil man kunne hygge sig sammen med, mens man læser den. For om ikke andet vil et barn nemt kunne følge historien i den.

Det fungere godt og man er godt underholdt. Samtidig er bogen rigtig pæn og når man ved hvordan Sille skal se ud, så er det slet ikke svært at forestille sig at hun ser ud som på tegningerne. Illustrationerne matcher historien på en rigtig fin måde. Flot lille værk.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket