Sidste digte af Pablo Neruda

“Sidste digte” af Pablo Neruda er en spøjs digtsamling. På bogens bagside kan man læse, at bogen: “består af digte fra de otte digtsamlinger, som den chilenske poet og Nobelpristager efterlod sig ved sin død i 1973. De har aldrig været trykt på dansk før”.

Det lød spændende, så jeg kastede mig glad over digtsamlingen, men det viste sig, at “Sidste digte” ikke helt var i stand til at leve op til de forventninger jeg havde til bogen.

“Sidste digte” består af digte, der handler om alt mellem himmel og jord. I nogle af digtene har Neruda skrevet om menneskene, i andre digte skriver han om kærligheden til sin kone Matilde eller om naturen på Påskeøen. En anden del af digtene består udelukkende af en lang række spørgsmål i stil med: “Hvordan sige til skildpadden, at jeg slår den i langsomhed? …Og nellikerne, hvad skal jeg sige til dem som tak for deres vellugt?” (side 89).

I visse af digtene lykkedes det Neruda at skrive overbevisende og indgående poesi, der forblændede og charmerede mig, men jeg skal gerne indrømme, at andre af hans digte i denne bog blev en kende for underlige, intetsigende og uforståelige for mig.

I mine øjne er “Sidste digte” en blanding af både skidt og kanel, så jeg lander på 3 stjerner og håber, at den næste bog jeg engang læser af Neruda vil give et bedre indtryk af Nerudas talenter end “Sidste digte” gjorde.

– Denne anmeldelse deltager i Bogrummets julekonkurrence 2006

Lån bogen på bibliotek.dk