Shakespeares Hemmelighed af Jennifer Lee Carrell

Endnu en Dan Brown klon, selv om denne udmærker sig ved et andet tema end de efterligninger af Da Vinci Mysteriet vi ellers har set.

I ‘Shakespeares hemmelighed’ møder vi Shakespeare ekspert og teaterinstruktør Kate Stanley i London. Hendes mentor fra Harvard stiller pludselig i London for at aflevere en besked og en pakke til Kate – og det er så her jagten på det forsvundne Shakespeare skuespil Cardenio begynder. En jagt, der ligesom ligner noget vi har set før, hvor vi føres ved hånden rundt i et virvar af personer og steder (det skal dog siges at en stor del af de personer vi bliver præsenteret for, også bliver aflivet ret hurtigt, så de helt store bekendtskaber bliver der ikke tale om).

At der ligger bunker af research bag fortællingen er der ingen tvivl om. Forfatteren har virkelig sat sig ind i sagerne, og for Shakespeare interesserede, kan der nok være et og andet at hente her. Som ikke-specielt-Shakespeare-interesseret virker de enorme mængder af information for bombastisk. Det virker som om forfatteren slet ikke har sorteret i stoffet, og har skrevet ud fra formlen: “Nu har jeg fundet det, så skal det også med.”

De store mængder information gør desværre også, at det går alvorligt ud over persongalleriet. Ingen af personerne virker specielt ægte. De virker som det de er: fremstillet til lejligheden. Ikke mere.

Ud over nutidens persongalleri, får vi også, i indsatte flash-backs, et lynkursus i engelsk adel på Shakespeares tid. For denne læser blev det kilden til forvirring på et højere plan. Det lykkedes mig aldrig at finde ud af hvem der var hvem og hvorfor. Og bagefter sidder jeg med en fornemmelse af, at det sådan set også er lidt lige meget.

Lån bogen på Bibliotek.dk