Sfærernes musik af Aske Munk-Jørgensen

“Sfærernes musik” er Aske Munk-Jørgensens femte roman. Tidligere har han skrevet horror, krimi og noveller, men uanset form og genre har historierne ofte handlet om det at være menneske. Om valg i livet og hvordan de former os. Det er også tilfældet denne gang.

Mark Matthew Pont fødes i Quebec, Canada, hvor faren arbejder som skovhugger. Men tiderne er svære, og familien flytter til Alberta. Her vokser han op med en fordrukken og siden fraværende far, og en religiøs mor hvis utilfredshed med tilværelsen kvæler Marks barndom.

Mark vokser op med en evig tvivl om, hvorvidt han er god nok. Han tvivler på sine akademiske evner, og har svært ved at interagere i sociale sammenhænge. Samtidig hjemsøges han af morens tanker om synd og hendes bitre martyrium.

Vi følger Mark gennem tre nedslag i hans liv. I 1944, hvor han er pilot i Royal Canadian Air Force, møder vi ham om morgenen før et angreb. I 1942, hvor han underviser på universitetet i Edmonton, har rektor indkaldt hele skolen til et møde. Og i 1935 hvor han studerer på samme universitet. De tre dage udgør hver især et skelsættende øjeblik i Marks liv. Et skæbnepunkt hvor livet ændres for altid.

Romanen er opbygget omvendt kronologisk, således at vi starter i 1944, går tilbage til 1942 og 1935, og så starter vi igen i 1944 osv. Kapitlerne er korte, og lige i starten skulle jeg vænne mig til de mange skift og spring i tiden. Men ret hurtigt blev jeg fanget ind af Marks historie, og den omvendte kronologi kom til at fungere som et spændende fortællegreb, der gav mulighed for at opdage nuancer i fortællingen, som ellers nemt kunne blive overset.

Titlen “Sfærernes musik” er i øvrigt identisk med et musikværk af Rued Langgaard fra 1916-18, der beskrives som en af de mest originale kompositioner i dansk musik i det 20. århundredes første halvdel. Noget af originaliteten bunder i, at værket ikke beskriver et sammenhængende musikalsk forløb, men en række ‘rumlige’ episoder. Så måske har Aske Munk-Jørgensen haft Langgards musik i tankerne under arbejdet med romanen, der også fortælles uden et egentligt sammenhængende forløb, men alligevel ender som et samlet hele.

Jeg var meget betaget af “Sfærernes musik”. Beskrivelsen af Mark ramte mig lige i hjertet, og jeg følte i den grad med den unge mand, der ikke føler, han hører hjemme nogen steder. Selvom romanen fysisk kun er på 160 sider, så er fortællingen langt større og vil blive hos mig længe.

Aske Munk-Jørgensen har skrevet en smuk roman om at finde sig selv, livet og kærligheden, og jeg kan kun varmt anbefale den.

Lån bogen på Bibliotek.dk