0 kommentarer

Sanktvejtsdans af Adam Georgiev

af d. 13. maj 2016
Info
 
Sideantal

155

Udgivet

2016

ISBN

978-87-998632-0-4

Originaltitel

Planeta samých chlapcu
Oversat fra tjekkisk af Christian K. Vinther

 

Man starter lige på og hårdt. Kommer ind i klubmiljøet i den homoseksuelle verden og hører om sex med fremmede mænd. Om gloryholes, risikoen for smitte hvis man gør det uden kondom og hårdheden fra vores hovedperson, som ikke helt føler sig godt tilpas nogen steder. Nogen typer mænd tænder han slet ikke på, andre tænder ham men gider han ikke bruge tid på, og nogen er han sammen med uden at der sker det store. Vi hører blandt andet om en, der har en sko fetich, der slikker hans sko indtil de næsten er gennemblødte.

Det er i den grad en hardcore bog, selvom den også oser af overflade, forstået på den måde at man aldrig rigtig kommer helt tæt på hovedpersonen. Man hører dog om en som han forelsker sig i, men som han også godt selv ved at det ikke er godt at gøre med ved, for manden er junkie, eller rettere er blevet det, og idag er han ikke til noget som helst. Men vores hovedperson vil nærmest gøre sig til kriminel, bare han kan være sammen med ham. Han finder ud af at kærlighed kan gøre en sindssyg.

Bogen er skrevet på en ret anderledes måde og den er hurtig at læse. Man støtter aidsfondet hvis man køber denne bog. Den henvender sig sådan set til alle, der har interesse i at høre lidt om homoseksuelles sexliv men ikke så meget til os andre. For det er sex og livets mørke sider som bogen reelt handler om, og som læser får man ikke så meget ud af det med mindre man selv har de ting tæt inde på livet, eller med mindre man kommer i de kredse.

Jeg kan godt se ideen bag bogen, men jeg ved ikke rigtig hvad det er forfatteren vil med den i sidste ende hvorfor det er som om, der mangler noget når man har læst den.

Du bliver som læser ihvertfald klar over, at som homoseksuel mand så er det sex med andre mænd, der er interessant, og jeg tænker lidt at det ved man jo godt i forvejen.

Men bogen har alligevel sin berettigelse, for jeg er ikke i tvivl om at mange mennesker vil kunne blive både provokeret og måske også få lidt at tænke over, hvis de læser denne bog.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter