Rygter om regn af André Brink

Den sydafrikanske forfatter André Brink var vældig populær for 25-30 år siden, da apartheid stadig var samfundsordenen i Sydafrika. Det var det racistiske mindretalsstyre, der gav ham stof til hans romaner. Det ville for en sydafrikaner også have været vanskeligt ikke at skrive om netop dette tema og stadig have bevaret sin troværdighed som forfatter.

Efter apartheid-regimets fald virker det som om, André Brink er løbet lidt tør for brændstof.

En af de fremragende og indsigtsfulde bøger, Brink udsendte før, samlingsregeringen i Sydafrika endelig kom til og kunne reformere landet, var ’Rygter om regn’.

Selv om den sydafrikanske raceadskillelse hele tiden er i kulissen i denne fængslende roman, er det i højere grad den hvide afrikanders indre, private apartheid, der spiller en rolle i bogen.

Hovedpersonen Martin Mynhardt er et menneske, der ikke kender sig selv særlig godt. Han er jurist, forretningsmand og (alt for) rationel og i modsætning til Brinks sædvanlige afrikanske univers et entydigt, næsten kedsommeligt menneske. Han har succes med sine forretninger og spiller formynder på de sortes vegne, da han gentager det engang så almindelige synspunkt i Sydafrika: At de sorte ikke selv vidste, hvad der var bedst for dem.

Martin Mynhardt sidder på et hotelværelse i London og ruller sit stædige boer-univers op. Bogen er i virkeligheden 348 siders selvransagelse, hvor hovedpersonen kommer til at stå mere og mere alene over for de mennesker, der i hans omgangskreds har truffet de svære etiske og eksistentialistiske valg. Han har derimod svigtet dem, der stod ham nærmest.

Han forsøger at holde alle bestanddelene i sit liv adskilt som en indre apartheid, men dette holder ikke i længden. Til sidst åbnes der for sluserne, og vandet fosser i overført betydning ud efter mange års indre tørke. Romanen er spækket med diskrete, men virkningsfulde symboler.

Gennem livet har Martin Mynhardts eneste valg været at lade være med at tage stilling. Han skal nok overleve, prøver han at overbevise sig selv om efter at have mistet alt af betydning, kærligheden, vennerne, familien og uskylden. Det er den strengeste calvinist, der tænker her. Tankegangen er ikke født i den del af protestantismen, man kender til i Danmark, den varmere og livsglade grundtvigianske tankegang. Det er den firkantede og reaktionære efterkommer af stivnakkede europæere, der kom til det barske Sydafrika for 400 år siden. Pionertiden er for længst forbi, men fanatismen har overlevet.

Dette er en stor roman om vold, lidenskab og moralske holdninger – temaer, der altid har været en intens del af hverdagen i Sydafrika.

Lån bogen på Bibliotek.dk