213
2012
87-11-17070-0
”Rygsvømmeren”, der blev udgivet første gang i 2003, er Leonora Christina Skovs debutroman. Den omhandler den traumatiserede kvinde Cora Kelly, der lige har fået arbejde som lærerinde på en præstegård, og som for en form for terapeutisk proces/nødvendighed, nedskriver sin fortid i amputerede, lyriske vers. Som romanen skrider frem, flettes fortiden, hvor man bl.a. hører om den ligeså traumatiserede kvinde Kirke, sammen med livet på præstegården.
Som læser er det Coras minder vi bliver præsenteret for, dog ikke logisk sammenhængende, da det er fragmenter og drømmebilleder fra en ukronologisk erindringshistorie, hvor vi til slut i bogen, efter en rejse dybt ind i det menneskelige sind, når til kilden for traumet.
Bogen er utrolig velskrevet, ud fra bogens præmis, da det netop er drømmebilleder vi præsenteres for; et utroligt ekspressivt sprog af sanseindtryk og beskrivelser, med en rammende beskrivelse af fortrængningsmekanismen, ved bl.a. personificeringer af Coras forskellige menneskelig lag.
Bogen store litterære oplevelse, sproget, er dog også dens svaghed, da jeg simpelthen ikke kunne rumme bogen – den var simpelthen for intens! Jeg manglede nogle pusterum i bogen, hvor ikke alt ender i opfindsomme metaforer og eksistentielle overvejelser. Der var kapitler der udelukkende virkede som masturbation i traumer og teoretisering, hvilket gjorde, at jeg mistede meget af sympatien for vores hovedperson!
Men er man til insisteren feminisme og patos-doser så store, at det grænser til det usmagelige, vil man uden tvivl synes rigtig godt om bogen!