Rune T. Kidde af Rune T. Kidde
64
1980
87-7529-620-9
Rune T. Kidde har fortegnet, fortænkt og fortalt ; Henning Kure ... er produceren ; Peter Madsen har også noget i
Kiddes debut og kærlighedsbarn er blanding af kortere og længere indslag, der rummer hele følelsesspektret, sammensat med en nænsom hånd, og bistået af både Peter Madsen og Henning Kure. Albummets humor er slet ikke så grovkornet som Kidde senere blev, den ligger mere som en naturlig forløber for det personlige og depressive værk Man siger så meget. Dog med en mere venlig humor. Han sad på tegnestue med mange andre af datidens bedste danske tegnere, og var dybt bevidst om sine egne tegneevner, der haltede noget efter kammeraternes. Til gengæld havde han allerede der er naturligt talent for at fortælle, et talent som det senere skulle vise sig var ganske unikt.
Hvis man kun kender Kidde for hans senere værker vil kvaliteten af tegningerne heri overraske, for han viser som en ganske habil tegner, der stadig ligger et stykke under vennen Peter Madsens tårnhøje niveau. De to deler i øvrigt arbejdet på et par af siderne heri, men ellers er det en rent personligt Kidde projekt.
“Den som er mig” er historien om den lille Runes opvækst, fra fødsel til ung arbejdsløs tegneserieskaber. Den har en sød humor, men ender på en meget personlig tone, med en ung mand der endnu ikke har fundet fodfæste, hverken personligt eller professionelt.
Der er otte strips fordelt over to sider om frøen der gerne vil kysses. Pointerne er 100% Kidde, der benytter både det engelske sprog, logik og særlig ulogik, samtidig med at det hele er utrolig dumt, hvilket figurerne selv heller ikke lægger skjul på med deres drilske smil.
Og så er der historien om Kidde selv, der må møde på socialkontoret for arbejdsløse, hvis indgang er præget af skilte med teksten “Her skal De ikke stille dem an!” og “Vi har åbent når de er på arbejde”. Han møder en skrankepave med aristokratiske træk (tænk på ørnen fra Muppet Show). Skrankepavens talebobler er fyldt med stykker fra embedslitteraturen; den stakkels Rune bliver både kørt helt flad rundt i manegen.
De forskellige indslag stritter i mange forskellige retninger, men Kiddes ånd lægger sig som en samlende enhed over værket, der fremstår som en habilt dansk undergrundsindslag.
