Rødt vand af John Hart

Mord, politik og gammelt nag smelter sammen i heden i en lille sydstats flække.

Det første man lægger mærke til er desværre det ret banale sprog, som lyder som noget fra en dårlig kærlighedsfilm eller en romantisk læge novelle i Alt For Damerne.

Det ødelægger en del af fornøjelsen ved plottet. Familiens sorte får, som blev fordrevet fra byen selvom han blev frikendt for mord, vender fem år senere hjem til den familie som vendte ham ryggen. Historien og plottet udvikler sig fra denne smertefulde situation, som bl.a. viser sig at indeholde falske vidneudsagn, hemmelige børn fra gamle affærer, gambling og sindssyge.

Det kombineres med en spændt lokal situation; familien ejer jord som kan sælges for en formue til et atomkraftværk, hvilket de lokale i byen går stærkt ind for. Familien er samtidigt truet af konkurs grundet kostbare fejlinvesteringer.

Straks efter ankomsten finder både mord og overfald sted, og igen peger sporene i hovedpersonens retning. Han er nødt til selv at opklare forbrydelserne, for sheriffen er overbevist om hans skyld – både i de nye sager og den gamle mordsag.

John Hart formår frem mod slutningen af historien, at fremmane en sydstats stemning og et lilleby miljø, som virker nogenlunde overbevisende. Specielt er beskrivelsen af dyb, dyb fattigdom i slumbyen af blikskure og trailers i skoven, og den afgrundsdybe håbløshed og indædte vrede over livets uretfærdighed, ganske god.

Alle tråde samles til sidst, og slutningen ikke er nem at forudse. Og realistisk nok heller ikke helt rosenrød.

Men qua sproget bærer bogen præg af måske at være tænkt som film. Jeg forestillede mig flere gange billeder fra filmatiseringer af John Grishams bøger. Den lidt primitive dialog, og ditto personskildring, ville ganske givet gøre sig bedre på film.

‘Rødt vand’ er alt i alt en rimelig læseoplevelse, men også kun dét. Set i forhold til de meget kendte svenske og engelske krimier er den da også et frisk pust.

Lån bogen på biblioteket