128
2006
87-7378-277-7
The big payback
Hvem er Rocky egentlig og hvad gør man, når ens liv ikke er perfekt i en alder af 25?
Martin Kellerman står bag denne tegneserie, som blev udgivet i Politiken i mange år herhjemme. Oprindelig er den svensk og som dansker er det vigtigt at læse oversætterens note i slutningen, da den oprindelig ikke fandt sted på Vesterbro. Serien, som på originalsproget blev udgivet fra 1998, blev i Sverige en fast del af gratisavisen Metro i en tid og den reflekterer over hans eget liv i Stockholm (men på dansk Vesterbro). Vi møder ham første gang, da han må flytte fra hans vens lejlighed og han er nødt til at finde et nyt sted. Dette bliver midlertidigt hos hans kæreste, men det går hurtigt galt. Gennem denne bog flytter han utallige gange og forsøger også at flytte til New York – men han bliver fyret og har ingen arbejdstilladelse, så hjem igen og starte forfra.
Men Rocky havde faktisk en plan med livet – når han nåede 25 ville han have en karriere, en kæreste og et arbejde, men da vi når til hans fødselsdag, er ingen af disse ting gået i opfyldelse. Så hvad gør man for at have det godt igen med sig selv? Jo, man finder en fest et eller andet sted og går hjem med den eneste villige pige. Hvordan det videre går med ham må i selv læse jer til.
Dette er første bind i Rocky-serien og her er ganske mange gode striber samlet. Vi oplever hans op- og nedture og det særlig interessante ved denne tegneserie er måden han fremstiller sine venner på – de er ikke mennesker, nej, de er hunde, katte, fugle og aber. Kellerman er ganske god til at fortælle hans historie og han forsøger ikke kun at pege på sig selv- han fortæller også hans venners historier og forsøger at illustrere hvordan de helt sikkert opfatter ham i bestemte situationer.
Alt i alt lykkedes hans tegneserie – han er uheldig som ingen anden og det er altid spændende at se, hvad han foretager sig. Mest egnet til voksne, da han ikke sjældent går alene hjem fra byen.